Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Nedtur og våde sokker på KB

Mandag d. 21. juni 2010 kl. 20:52 af Henrik Pfaff

En lokal, men heftig regnbyge over Frederiksberg kombineret med den elendige dræning på KB`s baneanlæg gav KB en overraskende gevinst over Svanholm.

En yderst effektiv indsats fra KB`s hardhitter Hammad Khan gav KB en indledningscore på 227/8 på 50 overe. Khans robuste spillestil indbragte ham 5 seksere og 4 firere og hans første century på præcis 100. Sammen med M. Farouq (48) etablerede han en 4. gærdestand, der bragte KB fra 58 til 162.

Kahns century var chancefrit. Hans seksere sejlede fremover over de forholdsvis korte grænser og hans luftige slag dalede ned, hvor ingen markspillere var.

Så 227 var altid en stor opgave på den voldsomt tunge bane, som gjorde det vanskeligt for spillere, der valgte stød langs jorden. Da Svanholm havde 29 uden gærdetab på 13 overe - altså et langsommere scoringstempo end KB - kom den lokale regn. Den var overstået på omkring 20 minutter, men den var heftig og efterlod store pytter omkring pitchen og i tilløbene. Trods 1 ½ times arbejde med ineffektive midler, lå pytterne som om næsten intet var hændt og dommerne besluttede sig til, at banen ikke kunne blive klar indenfor spilletiden. Dermed havde KB vundet med 15 points, nemlig de 15 points, Svanholm var bagud i scoringstempo.

Når KB har baneforhold af denne konstant problemfremkaldende, utilfredsstillende karakter burde klubben overveje en vandsamletromle, der kan fås for rimelige midler. Efterhånden har KB adskillige gange afviklet deres hjemmebane på Svanholm Park, fordi hjemmebanen var våd, men klubben gør intet.
 

Næste gang går tilfældighederne måske ud over dem selv. Så hjælper det måske.