Den tidligere landsholdsspiller i cricket Finn Nistrup runder 70Torsdag d. 3. januar 2013 kl. 12:00 af Henrik Pfaff |
Han var anfører for det danske cricket- landshold for 40 år siden Den gode gamle tekniker, denne betegnelse kan man sagtens bruge om Finn Nistrup, der fylder 70 på fredag den 4. januar. Finn`s kvaliteter, både som landsholdsspiller i cricket, men ikke mindst som en fremragende holdspiller i Svanholm i hele sit cricketliv, var legendarisk. Som
anfører for Danmark i nationens første landskamps sejr over ”arvefjenden”
Holland for 40 år siden, hvor vi vandt en stor sejr. Hvis undertegnede husker
en af de anekdoter, der efterfølgende lød fra denne store bedrift, var det, at
da anfører Nistrup og han tropper på et tidspunkt havde det lidt svært med at
få hollænderne ud, gik han først hen til den daværende stjerne Carsten Morild
og forsigtigt spurgte, ”hvad mener du vi nu skal gøre? ” giv mig klatten kom
det omgående fra Carsten, anfører Nistrup er og har altid været en forsigtig
mand, og nu tænkte han, må hellere spørge den anden stjerne Henrik Mortensen,
og på nøjagtig samme spørgsmål fik han omgående det samme svar ”giv mig
klatten” sagde Henrik. Som håndboldspiller for Schneekloth, der dengang
spillede i vores bedste håndboldrække, var han en eminent spilfordeler med et
godt maskeret skud. I begge idrætsgrene var han en meget afholdt og respekteret
spiller. I cricket figurerer han som den syvendebedste på listen over de mest scorende nogensinde med 10.639 points i førsteklasses cricket. I håndbold, hvor han først i 60erne spillede på udvalgte hold, var hans velplacerede skud til megen besvær for datidens bedste målmænd. I dag spiller han et par årlige old-boyskampe for sin gamle klub Svanholm, men ellers beskæftiger han sig nu til dags mere på golfbanen, sammen med sin kone Dorthe. Når han ikke gør det, er han holdkaptajn for Dragør Golfklub, hvor hans barnebarn, som er på golf-landsholdet spiller 1. single. På lørdag ved en fødselsdags frokost ude i Dragør vil det helt sikkert flyve rundt i lokalet, med gamle anekdoter, når han gamle holdkammerater mødes, og disse anekdoter er formentlig blevet noget mere nuanceret på det sidste. Jørgen Jønsson Nogle af Finn´s gamle holdkammerater foreviget ved en tidligere lejlighed. Øverst fra venstre: Michael Petersson, Finn Nistrup, Jørgen Jønsson og siddende Lars Bech Hansen |