Cricket  »  Resultater  >  Oldboys
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Program for oldboys cricket og invitation til sæsonstart samt BBQ hygge på Svanholm Park mandag den 2. maj kl. 17.30

Tirsdag d. 26. april 2022 kl. 20:32 af Henrik Pfaff

Hej alle Svanholmere, Så er der kun et par uger til vores oldboyshold Uggly Duglings indleder sæsonen mandag den 2. maj kl. 17.30 hjemme på Svanholm Park mod Køge. Da Køge startede sæsonen sidste år i stor stil med en flot BBQ for alle vores spillere, glæder vi os til at gengælde den nye tradition med kølige drikkevarer til tilskuerne under kampen og BBQ ca. kl. 20 efter omklædning.

Til alle vores supportere kan jeg oplyse, at Martin Jensen har meldt at han er tilbage i den gule og bordeaux farve til årets første kamp !!!

Er der andre, som har lyst til at støve cover drive eller outsvinger af i år eller bare kigge forbi med en røverhistorie eller to til en ”Sundowner” på Fantribunen …

så sæt endelig kryds i kalenderen og send en SMS til mig med dit ønske til bat, bold eller foretrukken aperitif på 93 85 75 75:

  • Onsdag den 11. Maj ude mod Frem
  • Mandag den 16. maj – hjemme mod Malmøhus
  • Mandag den 30. maj – hjemme mod Ishøj
  • Mandag den 13. juni - hjemme mod Fredensborg
  • Mandag den 20. juni - hjemme mod Forty Øst I
  • Tirsdag den 9. August ude mod Glostrup
  • Mandag den 15. august – hjemme mod KB / Soranerne
  • Mandag den 22. august – hjemme mod Forty Øst II
  • Mandag den 29. august – Old Boys Træf

Årets helt store begivenhed bliver,når vi i år for førte gang i mange år spiller en showkamp mod det engelske landsbyhold fra Ewelne & Benson CC lørdag den 20. August. Tidspunktet er endnu ikke på plads, men vi forventer at kampstart først bliver efter frokost og at vi har et par forstærkninger med både Old Girls og udvalgte veteraner under 40...

Vi glæder os til at se og genopfriske gode relationer til Oldboys Cricket i 2022.

Med venlig hilsen

Mickey Lund

Building Network – Sammen bygger vi fremtiden

+45 93 85 75 75