Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Oldboysholdet udråbt som vinder efter tæt kamp

Fredag d. 15. maj 2009 kl. 22:35 af Henrik Pfaff

Rystende referat fra vores frysende referent

Det kombinerede hold fra Svanholm/KB vandt en uhyre tæt kamp over Køge/Ringsted i Forty Clubs nye twenty/twenty-turnering.

Som noget nyt skulle vi prøve denne nye turneringsform med 11 spillere på hvert hold (næsten), hvor aldersgrænsen var sat til 35 år og opefter. Endvidere måtte kasterne højst bowle 4 overs, mens det var ubegrænset, hvad gærdespillerne måtte score. Samtidig med denne kamp foregik der yderligere en, nemlig mellem AB/Glostrup og Frem/Soraner/Ishøj. Begge kampe blev spillet på Svanholm Park og semifinalen skal spilles senere (sandsynligvis i uge 25) i Solvangsparken.

Finalen Øst kontra Vest skal så spilles ved Forty’s generalforsamling den 19. september 2009 i Esbjerg.

Inden kampen var vores anførerpar Morten Petersson og Søren Clausen enedes om, at hvis man vandt lodtrækningen, ville det nok være bedst, hvis vi gik i marken først da vi så kendte den score, vi skulle gå efter. Det får stå lidt hen i det uvisse, om vi så også vandt lodtrækningen, for det endte med, at vi skulle i marken først. Jesper Jensen, KB (1 for 22) og Flemming Søegaard (0 for 18) blev sat til at åbne kastningen, og som det ses af tallene, var d’herrer aldeles økonomiske i deres bowling. Afløserne Klaus Frederiksen (1 for 40) og Sagib Tasneem, KB (2 for 35) noget dyrere, men blev også udsat for at skulle bowle på Ole Olsen, Ringsted (75*) og Søren Sørensen, Køge (38). Vore sidste bowlere Allan Maigaard (1 for 21) og Henning Lystrup, KB (0 for 9) gjorde det fornuftigt. Alt i alt blev det til 154 for 5 på alle 20 overs til Køge/Ringsted.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Fra venstre  Kenneth Hansen,  Michael Petersson,  Søren Clausen,  nu KB engang Svanholm,  Flemming Søegaard, to KB'ere, Morten Petersson, Allan Maigård og Klaus Munch Frederiksen følger udfoldelserne
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Det betød nu, at opskriften for vore gærdespillere hed 8 pr. over. Kenneth Schwaner (39) og Morten P. (0) blev sat til at åbne, og hvor det gik tilfredsstillende for Kenneth, måtte Morten lide den tort, at gå på den første bold, han modtog. Jesper J. (14) gjorde det fornuftigt, indtil han i et 6’er-forsøg blev grebet ud på grænsen af Matti Jacobsen, Køge. Næste mand Michael Petersson følte, han skulle være solidarisk med lillebror, så han valgte desværre også at gå på første bold. Bagefter mente man, at det måtte være første gang, at dette er sket for Morten og Michael i samme halvleg. Herefter var det Sagib T. (15*) og især Allan Maigaard (70*), der battede sejren hjem. Men det var dog ikke de store stød Sagib diskede op med, da hans score bestod af 13 enere og en enkelt toet, hvorimod Allan var noget mere i hopla: syv 6’ere og to 4’re bestod slagrepertoiret af. Og karakteristisk nok for Allan blev halvlegen sluttet af med en bragende flot 6’er næsten ud til nabovillaerne. Udenfor sad de resterende spillere (Andrew Barrow, KB, Klaus F., Flemming S., Søren C., KB og Henning L., KB) temmelig frysende - nok især regnskabsføreren - og ventede tålmodigt. Jeg tror, at de var udmærket tilfredse med, at Allan og Sagib battede sejren hjem. Men det holdt faktisk hårdt, idet vi først passerede deres total på kampens 5’te sidste bold, efter at vi havde været lidt pressede undervejs, da vi kun havde scoret 65 points på de første 10 overs.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Allan Maigaard i matchvindende rolle for Svanholms oldboyshold. Han kæmpede bravt, men alligevel havde han overskud til at lade vores udsendte fotograf tage et nydeligt billede af ham til scrapbogen.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Efter kampen var der trængsel om den eneste bruser i omklædningen, der gav tilstrækkeligt med vand, men det lykkedes da for alle at få et velfortjent varmt bad, og dermed varmet op til et forfriskende koldt krus i baren. Her blev det også opklaret at den næste modstander ville være AB/Glostrup en gang i juni måned.

Køge/Ringsted 154 for 5 på 20 overs

Svanholm/KB 157 for 4 på 19.2 overs

Vor frysende referent

Flemming

  

 
 og imens måtte førsteholdet i båsene...