Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Pokalfinale pinselørdag mod Herning

Torsdag d. 13. maj 2010 kl. 20:01 af Henrik Pfaff

Svanholms unge hold - kun Mulder, Moniz og Chawla over 25, resten under 20 med en gennemsnitsalder på 23 år vandt på nærmest sensationel vis over Glostrup i pokalsemifinalen i Solvangsparken og har nu en hjemmebane i pokalfinalen mod Herning pinselørdag

Glostrup tævede så hårdt til bolden i de første 2 overe af deres halvleg, at holdet havde 18/0 og bolden måtte udskiftes.

22 overe senere var holdet all out for 76. Samtlige seks gribechancer blev holdt.

Svanholm havde indledningsvist lavet 135 på den tunge bane. Om Glostrups ledende spillere syntes, at det var så lidt, at det skulle overstås i en fart eller om disse spillere har vænnet sig til - i de hidtidige kampe i år - at det er nemt at slå bolden ud af banen, skal ikke kunne siges.

Svanholms halvleg var ingenlunde plain sailing. Ja i virkeligheden var det kun juniorspilleren Hamid Shah, der nåede over 17. Hans 72 var en fin, moden og chancefri halvleg under vanskelige omstændigheder, hvor de fire første fire svanholm-gærder var ude for 24, således at halvlegens skæbne i høj grad hvilede på ham.

Glostrup åbnede i øvrigt kastningen med vores egen Glenn Larsen, der var svær at få væk (1/21 på 8)

Glostrups halvleg var bemærkelsesværdig. Hvornår er holdet sidst røget for 76. Men det fortæller vel også lidt om, at holdet ikke batter bredt og at de i høj grad er til at true, hvis Borchersen, Hansen og Paulsen er i det luftige lune som her.

Vores spillende træner Brett Mulder er en snu gammel offspinner. Vi hyrede ham alene ud fra et trænerbehov og regnede egentlig ikke med, at han skulle spille reet meget, men vi har fået et vigtigt kort i kasteangrebet i tilgift. Han har spillet Sheffield Shield i sin tid og så længe ens metier er offspinnere, kan man udøve den kunst , selvom man er 48 somre gammel.
 

Han tog 4/17, Bobby Chawla 3/11, Sair Anjum 2/19.

Så pokalfinalen bliver nu: Svanholm-Herning pinselørdag på Svanholm Park kl. 11.00


2. holdet spillede en hyggelig 20/20 breddecupkamp mod den ny klub Tåstrup og vandt selvfølgelig. Shafqat Riaz kunne ikke gentage sit flotte gærdespil fra åbningskampen mod Frem, hvor han var bag sejren med sin karrieres højeste score på 93. Khizar Javaid tog fire gærder på få overe både mod Frem og mod Tåstrup