Årets første kamp – og sejr i coronaens årMandag d. 15. juni 2020 kl. 12:31 af Henrik Pfaff |
Det var dejligt vejr i Hedehusene, men aldeles blæsende – håndspritflaskerne og afstandsreglerne var på plads – og så kunne der startes på årets første turneringskamp ( i 3. division øst) søndag d. 14. juni, der gik over 2 x 30 overe. Vort 3. hold tabte lodtrækningen og blev sendt i marken, hvor Taastrup startede med 140 og 8 af vore fik lov til at svinge armen. Lucky gjorde det i særklasse bedst med 5/17 på de tilladte 6 overe. Wahid Mahmood 2/25. Tilsyneladende ikke uoverkommeligt, da vi havde juniorholdets top med. De havde bare ikke tidligere spillet mod sådan nogen kastere, som Taastrup – et indisk hold -har, en af dem Shrikumar, der har spillet hos os en sæson - tog slet ikke tilløb, da han ikke kunne få det til at passe. Flere af dem kastede nogle høje langsomme offskruere, der blev taget af den stride blæst. Det bekom ikke vor top. Selvom Musa Mahmood lavede 43 var der masser af prikker og det gik heller ikke for hurtigt for Lucky (25). Den eneste, der var rigtig ovenpå, var en ”ikke-gærdespiller” Abdullah Mahmood, der brugte benene mere end de førstnævnte. Han steppede ud til boldene og reddede æren til sidst, hvor vi i de sidste 5 overe skulle score omkring 30. Skønt det raslede i den anden ende holdt han hovedet forholdsvis koldt og vi passerede for 7 gærder med en bold i behold. Abdullah får raget en firer ud Wahid batter med Abdullah, mærk vores store fanskare Den ser plumb ud . Det mente dommer Rasmus også og ben for 3. holdet med en meters afstand og håndsprit. Siddende forrest Toqeer Ahmed, Zaaid Zethi, Abdul Rehman. I midten: William Gunnel, Hassan Ali Khan (debut), Abdullah Mahmood (anf), Musa Mahmood (keeper), Ahsan Rehman, maskot og substitut på billedet for Lucky Ali, Muneeb Rehman. Bagest: Saqib Manzoor og Wahid Mahmood |