Afbudsramt 2. Hold klarede skærene med nød og næppeMandag d. 31. juli 2023 kl. 21:01 af Henrik Pfaff |
2. holdets hjemmekamp mod Esbjerg lå i sommerferieperioden, så flere af de førende blandt andet James Moniz og Toby Adams m.fl. var væk, så det var et ”fornyet” hold, der stillede op mod Esbjerg for at prøve at bevare deres førsteplads i rækken, hvor de i øjeblikket er fire points foran de nærmeste, dog med en kamp mere. Men det var med hiv og sving. Kampen blev skåret ned til 2 x 30 overe på grund af udsigt til regn, der dog aldrig kom. Det var spinnerne der gjorde skaden, selvom vi havde vikaranfører Abid Sana tilbage efter en længere skadespause. Haris Raswan med sine legspinnere er en potentiel matchwinner, men kan også blive en dyr herre. Her kom han ind i negrebet ret sent og med sine 3/26 forhindrede an, at Esbjerg kunne accelerere. Said Alams spinnere indbragte ham 2/26, mens Arun Kumars lefthandspinnere var økonomiske (1/26). 156 scorede Esbjerg på den tunge og ujævne bane, der desværre er næsten ødelagt efter tørken. Det krævede altså et scoringsgennemsnit på lidt over 5 pr. over at indhente den score. Said Alam med 44 og Aden Aftab med 35 skiltes først ved 124 som andetgærde og det så rosenrødt ud. Men pludselig stod vi med 5/129 og et krav om scoringstempo på omkring de 7 pr. over. Arun Kumar driver Elegant back foot drive fra Harris Raswan omend med betragtelig afstand fra bolden 4 on drive fra Saif Ali Alam Det skulle falde i Said Alams lillebror Saif Ali Alams lod (33 på 30 bolde) at skulle løse denne opgave – til sidst sammen med Harris Raswan. (11 hurtige) og vi passerede på næstsidste bold for 7 gærder. Saif Ali Alam – gjorde det Kommende weekend Den kommende weekend byder på to fjerdeholdskampe på Svanholm Park og andetholdets udekamp søndag i Hvidovre |