Cricket  »  Resultater  >  Senior
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Bobbys afskedskamp

Søndag d. 26. august 2012 kl. 15:23 af Henrik Pfaff

Bobby Chawlas foreløbigt sidste kamp for Svanholm var den fremrykkede kamp mod KB, hvor vi cementerede vores danske mesterskab ved at vinde hjemme mens nærmeste konkurrent Glostrup tabte ude til Skanderborg, således at vores afstand til de nærmeste konkurrenter, når det endelige regnskab skal gøres op, bliver endnu større.

KB plejer at have et godt tag på os – vandt begge kampe sidste år og var involveret i en lidt for dramatisk kamp mod dette års mestre tidligere på året, hvor eftervirkningerne var, at karantænerne ramte to af Svanholms og to af KB’s spillere. Mens vi havde reservestaben i orden – Mads Henriksen og Waqasali Yasin greb chancen og blev hængende indtil Mads blev skadet – så vi ikke blev svagere af den grund ramte de lange karantæner ned i nogle af de bedste hos KB’s langt mindre brede spillerstab

KB stillede op uden vores ”onde ånd” Yassir Iqbal. Holdet ligger ellers og roder i bunden og hans afbud tyder ikke på den store opofrelse..

KB med og uden Yassir Iqbal er som dag og nat. Her var det i hvert fald nat for det meste af gærdesiden, der gik fra kun at være to ude ved totalen 71 til at være all out ved 94.

Dommer Bjarne K. Jensen kunne ikke stå for denne appel. KBèren bliver skudt – lbw


Fra 72 og fremefter blev to KB´ere løbet ud og manglende evne til at spille vores spinnere Hamid Shah (2/17) og Bobby Chawla (3/20) bag KB `s deroute.

Det var i øvrigt Bobbys afskedskamp - i hvert fald for denne sæson. Efter at landsholdet har spillet i Malaysia rejser han til Australien for at være spillende træner i en klub i omegnen af Melbourne og formentlig også have et civilt job. Ham får vi svært ved at undvære, hvis hans fravær bliver af længere varighed – selvfølgelig som kaster, men også til at holde styr på nogle af holdets uregerlige temperamenter, der har det med at kamme over, men har respekt for ”faderskikkelsen” Chawla.

Vi havde som sædvanligt en mindre god periode blandt vores toporder, således at der var 5 ude for 99 og 6 for 115., men vores modstandere i år har dog lært, at mandefald blandt vore første ikke er nogen garanti for gevinst – nærmest tværtimod. Næsten hver eneste gang er der gået nogen ind længere nede og har vendt lykken. Hamid Shah var blevet hængende og sluttede med 54 på kontoen og med lidt bistand fik han den op på 197/7. Taha Ahmed åbnede med 40.


Der er fem champagnedrikkende herrer på holdet, Men alligevel drikker de ikke, men sprøjter med de dyre dråber.

Fra venstre: Mads Henriksen, Henrik Saxe-Hansen, Bobby Chawla, Paul Johnstone, James Moniz


Bobby Chawla mente det forhåbentlig kærligt, da han sagde farvel til træner Johnstone

Der var spisning og vandpjaskeri til ære for vort mesterskab. Her er det Waqasali Yasin, der bliver dyppet


2. holdet var i Køge og det var ærlig talt ikke meget af en kamp. Selvfølgelig morede Hassan Rashid (51), Bobby Malik (51) , Sahadat Riaz (45) og Mads Henriksen (30) sig over at stå og lave points, men Køge har ikke meget at byde på. Det beviste de ved at være ude for 68 (Khizar Javaid 3/20), mens vi startede med 287.

Nu er der pause 14 dage for 1. holdet, mens landsholdet er i Malaysia. 2. holdet mangler AB og Fredericia hjemme