Cricket  »  Resultater  >  Senior
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Den beskedne grønthandler reddede 2. Holdet

Tirsdag d. 6. maj 2014 kl. 21:54 af Henrik Pfaff

Turneringsstarten har været god for vores to øverste hold i pyramiden. Tilbagekomsten af brødrene Zishan og Hamid Shah og Amjad Khans trænervirksomhed og evne til at holde sammen på holdet har medført, at holdet simpelthen ikke er til at kende fra sidste år. Samtidig med at tre kvalitetsspillere er tilført 1., holdet er der så blevet dertil svarende kvalitet til overs på andetholdet.

Førsteholdet indledte med en tur til Husum allerede i april og vore tyske venner passerede lige netop de 100, så det bød på tidlig hjemtur. Saad Ahmed og Mads Henriksen hver tre gærder, Zishan Shah 50 not out. Vi mistede 3 gærder.

Weekendens opgør hjemme mod Ishøj var en anden sag.

Anfører Amjad Khan har tabt noget med seks lodtrækninger på stribe, så han overlod lodtrækningen til kasserer Taha Ahmed, der er bedre til det med mønter.

Han fik mønten til at vende den rigtige vej og Ishøj gik nedbøjede i marken anende deres skæbne og den blev grum.

Vi har en ganske aldeles frygtindgydende gærdeside efter danske forhold og efter at være sendt i marken først i alle T 20 kampene var pointshungeren stor blandt de mange, der endnu ikke har været inde. 296/7 blev det til. En af de større totaler i foreningens førsteholdshistorie.. Tarandit Singh fik en sidste chance for en plads øverst oppe i gærdeordenen og holdt bolden langs jorden indtil han havde lavet 32. Hamid Shah spillede en pragtfuld halvleg med 79 på 94 bolde, Taha Ahmed var kun 67 bolde om at lave 75 not out og til sidst kom Saad Ahmed ind og smed 32 omkring sig på 15 bolde.

Ishøj brød sig aldeles ikke m Amjad Khans kastning (5/26) og derudover fik han også ram på vores egen keeper Taha, der fandt det fornuftigt at standse en af Khan løsgående projektiler med knæet. Ishøj ude for 102.


http://www.svanholm.cc/files/38-03052014161441/1918-rzklgeofjp_06052014191603.jpg

Den aflevering kan ikke gøres bedre. Amjad Khan i sving

http://www.svanholm.cc/files/38-03052014161441/1917-boxgkvohjt_06052014191603.jpg

Taha Ahmed før han valgte at standse et af Amjad Khans løsgående projektiler med knæet


Førsteholdet mangler KB i T 20turneringen. Begge hold er ubesejrede – så det bliver noget af en østfinale.
Andetholdet indledte sæsonen med en sejpiner af dimensioner hjemme mod Kolding. Vi indledte med 219 på 48 overe, hvordan det lykkedes anførerskabet at sørge for, at holdets bedste gærdespiller pt. Bobby Malik først kom ind som otter må stå hen i de totalt uvisse. Bobby løb tør for makkere til sidst, da han havde lavet 68 not out. Imran Raja Khan spillede unde sine 40 så udmærket, at han fik selv en Jørgen Jønsson til at nikke anerkende på hovedet.


http://www.svanholm.cc/files/38-03052014161441/1916-iwdaxppwuy_06052014191603.jpg

Bobby Malik


Og så gjaldt det marken. Havde vi ikke haft Wajjid Hussain, der efter 10-15 tabte kilo i løbet af vinteren er kommet i superform var det aldrig gået. De andre var enten tandløse eller kastede som den anden åbningskaster op i battet på modstanderne. Men Wajid , der er beskedenheden selv og vendt tilbage efter et år, hvor han passede sin grøntsagsbutik samtlige syv dage om ugen, tog 5 for 26 på 10 overe god længde og retning.


http://www.svanholm.cc/files/38-03052014161441/1919-btyohsisek_06052014191603.jpg

Fra grønthandler til gærdeæder


Gæstespiller Sair Anjum greb på en svær en ude på grænsen Koldings topscorer Kent Jensen, da han havde 86 og var ved at spille holdet en gevinst i hænde . Kolding ude kort ”før tid” for 203.

Det var i øvrigt Kolding som 1. holdet tabte til ude sidste år.