Cricket  »  Resultater  >  Senior
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

En æra er slut - 2. holdet rykker ned efter mere end 25 år i den næstbedste række

Søndag d. 6. september 2009 kl. 09:41 af Henrik Pfaff

Uheldige omstændigheder - selvforskyldt eller ej - fortsætter med at regne ned over vores andethold, hvilket må tilskrives som værende en af hovedårsagerne til, at holdet desværre er nødsaget til at rykke ned i 2. division i den kommende sæson.

De er fotograferet nedefra og op, men det er desværre ikke den vej vort 2. hold må gå. Typisk for sæsonen manglede vi adskillige ordinære spillere i den sidste kamp, ikke mindst anfører Shafqat Riaz, der er kommet til skade ved et motorcykeluheld.

Holdet gjorde hvad det kunne mod et KB II-hold, der formentlig ikke er meget dårligere end KB I - så meget har man rumsteret rundt på holdene i den klub for at få 2. holdet til at overleve.

KB II startede med 141 (drengespilleren Saad Ahmed 4/17). Vi var ude for 122 - vores nyerhvervelse Anand Gautam topscorer med 21.

Vi ender som nr. næstsidst og rykker for første gang, så længe den næstbedste række har været landsomfattende, ud af denne række. En æra, der strækker sig over formentlige mere end 25 år.