En pille, der gav fordøjelsesbesvær

Det har taget nogen dage med opdateringen om afslutningen af årets T 20 DM. Det var en pille, der ikke var nem at sluge. Resultatet: Bronze til os, sølv til KB og guld til Skanderborg efter vi tabte en kamp i sæsonen (mod Skanderborg) på en af kampens sidste bolde. Der er en nøje gennemgang af kampen på DCF’s hjemmeside med glimrende video af højdepunkterne (tak Peter Power).

Vi skal derfor ikke gå i detaljer, men måske komme med nogle overvejelser om, hvordan det kunne gå til, at to af Danmarks bedste hold, hvis indbyrdes rivalisering spillede Skanderborg guldet i hænde, kunne spille en sådan kamp med så krampagtigt gærdespil og lave scorer.

Bronzevinderne (bortset fra dette billede er alle øvrige taget af Peter Power).

KB startede med 114 efter at niende gærdet havde været nede for 85. Det tog hele 39 overe – 3/14 (på 10 overe !) til Mads Henriksen, 3/25 til Hamid Shah og 2/27 til både Toqeer Ahmad og Jonas Henriksen. En normalt aggressiv spiller som Aftab Ahmed brugte 60 bolde for at lave 22.

Så fortalte regnemaskinen, at vi skulle passere indenfor 33 overe for at blive mestre. Det viste sig senere, at det ikke holdt stik, da Skanderborg (som blev sendt til gærdet af Herning !) scorede over 300 og skaffede sig en netrunrate medførende, at vi skulle have scoret pointsene på formentlig 5-6 overe mindre.

På en måde var det jo godt, at vi slap for at juble rundt ved at passere indenfor 33 overe, da det ikke havde været nok.

På dansk sportssprog kunne man sige, at vi ganske simpelt ikke kunne holde momentum, mens vi battede. En spiller som Hamid Shah brugte 77 bolde til at blive topscorer med 36 og forekom mere og mere frustreret, fordi han ikke kunne få gang i scoringen.

Hamid tager mod til sig og går frem – og stokkes – det var nok afgørende

KB har fået ny pitch, en meget smal en af en slags, som ikke er set før i Danmark. Den fik bolden til at holde lavt – for det meste, men engang imellem kom den op - og seame voldsomt, formentlig som en meget langsom græspitch med masser af græs. En pitch, som KB’s spillere er mindst lige så frustrerede over at skulle spille på som os

Mads næsten gribes på stregen, men det endte med en sekser

Wahab forsøger at slå en bold til leg – ben for

Atta Ullah stepper frem og slår kasteren Anique Uddin til fire

Banen består af det dyreste fodboldgræs i Danmark anskaffet af FCK og lagt om i hvert fald to gange. En blanding af kunstgræs og rigtigt græs. Det er langt og meget tæt og enhver form for drive langs jorden er nærmest resultatløst, ikke mindst, når man som KB har nogle fremragende fieldere, hvor blandt andet træneren Keith Dabengwa som en mangearmet blæksprutte stoppede og greb alt.

Da de første spillere ikke kunne holde tempoet var det op ti de sidste at slå løs og det kunne de ikke med held. Vores niende gærde faldt ved 105 i den 33 over og så var det op til sidstegærdet Atta Ullah og Toqeer Ahmad bare at få os til at vinde kampen. Kendere af især Toqeer Ahmads gærdespil vil vide, at det kræver lidt af et mirakel, men han blev stående og overlevede 20 bolde (scorede 3), mens Atta Ullah efter syv overes kamp med mere og mere frustrerede KBere scorede 9 – til sidst en firer i et heftigt fremstød, hvor han slog bolden over hovedet på kasteren.

Det gav ikke os hverken guld eller sølv, men dog en tilfredsstillelse at vi slog sidste års mestre KB fire gange i år (tre i T 20).

Kampen havde så mange følelser i sig, blandt andet fordi brødrede Saif og Saad Ahmad havde forladt os til fordel for KB sidste år – og Zameer Khan året før. Det er vi mildest talt skuffede over. Om de så har udviklet deres spil, som sidstnævnte gav som begrundelse for at forlade os, er ikke til at se på deres præstationer.

Zameer Khan har i hvert fald udviklet sti spil så meget, at han fik en kant på denne her fra Mads Henriksen

Jonas Henriksen får Yassir Iqbal ud ben for. Yassir annoncerede øvrigt bagefter, at han ville stoppe. Han er kommunalbestyrelsesmedlem i Hvidovre, så en travl mand

Aftab Ahmed stokkes ud af Wahab Hashmi på Hamid Shahs kastning

Vi har altså skullet erstatte 3 førende spillere, som vi selv har uddannet – to af dem har vi sendt til udlandet for vores regning - og det har medført, at vores hold utvivlsomt er turneringens yngste – de fleste kampe har vi spillet med tre juniorer. Set i det lys er det vel slet ikke så tosset en præstation at være med i et DM-race, hvor ganske små marginaler afgjorde placeringen