Cricket  »  Resultater  >  Senior
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Forfærdelig dag i Herning med endte med sejr, men hvor det dog kneb

Onsdag d. 9. juli 2014 kl. 06:58 af Henrik Pfaff

Vi slap hjem fra Herning med turneringspointsene i behold, men bestemt ikke uden skrammer, for det var en utilfredsstillende uoplagt præstation, som flere af spillerne ydede. Det virker absurd. Mange af dem yder en fantastisk træningsindsats, langt ud over hvad man kan forvente, men når det så kommer til en sådan kamp kan enkelte nøglespillere – dem der har trænet så meget - ikke finde ud af at være udhvilede og oplagte.

Det var sådan en kamp, hvor hverken vinder eller taber så særligt glade ud. Ja Herning smilede vel egentlig mere, da der blev vekslet hånd bagefter end vores. de lignede nogen, der kunne være ramt af det tordenvejr, der meget nemt kunne have afbrudt foretagendet til Hernings fordel.

Det kunne være gået galt på flere måder. Vi kunne have tabt, hvis de truende skyer, der lå og lurede havde givet mere vand end den silen, der var begyndt i kampens sidste fase. Larmende tordenvejr var allerede brudt ud, da Herning var foran på Douglas Lewis metoden, fordi de scorede pointene hurtigere end os. Herning kunne også have lavet pointene. De havde masser af overe til at passere i.

Herning sendte os til gærdet på en dag, hvor vejrudsigten truede med skybrud og hvor det havde regnet en del, så pitchen langsom. Svanholms scoringstempo i begyndelsen var ikke imponerende. Vores spillere stiftede ærbødigt bekendtskab med den 50 årige Per Pedersen, der trods manglende træning i 13 år tog 3 gærder for 46 på sine overs. Han spillede på landsholdet i 1991 og var altså god nok til at holde vores i skak 13 år efter han kastede sin sidste bold – og det var for Aalborg Chang.


Zameer åbner med en toer 

Anden åbner Saif scorer

Slut på Zameer. To points. Ben for . Svanholm 1/5. Benene er ikke bevæget mange centimer frem. Det kunne være en fordel i almindelighed og i særdeleshed, når man spiller på en pitch, hvor bolden ikke kommer op.


Vores points kom mest fra de sidste 25 overs med Hamid Shah (51 på 66 bolde) som krumtap støttet af Tarandij Singh (35 på 55) , Taha Ahmed (27 på 30), der havde en produktiv sjette gærdestand med Saad Ahmed, så vi endte med 241/7 efter 50 overs. Men glemmes må ikke Saif Ahmed, det unge menneske, der fortsætter med at overraske som åbner (38 på 60 bolde) og som oftest fjoger sit gærde væk, når han er i trediverne med omvendte sweeps og den slags, som han alligevel ikke behersker.

Hernings svar var en Troels Thøgersen hær. Efter hurtigt tab af 2 gærder plyndrede (som DCF’s skribent udtrykker det) 6 seksere og 11 firer. Selv Amjad blev hakket til seks i en halvleg, hvor vi tilbragte 36 minutter i leden efter bolden i krattet og træerne. Så længe Thøgersen var ved gærdet (111 på 82 bolde !!!) var Herning favorit. Ved 184 på tavlen gav han dog et returgreb til Hamid Shah.

De sidste gærdespillere blev forsøgt holdt sammen af Lars Hedegård, men de var alle over 40 år og kunne ikke holde stand mod Amjad, som eller ikke kunne få noget ud af den pitch (3/22 på 8 overe) og til sidst gik Slebsager i en af de sidste optrædener for Herning, da hjemmeholdet manglede 22 for at vinde. Basit Javed med 3/27 på 10 var også nyttig, mens flere af de andre kastere ikke kan være tilfredse med sig selv. Tænk, at vores spinner Tarandij Singh satte Herning i gang med at smide tre løse bolde, der alle røg i skoven – og Singh kostede 20 i en over.

Vi holder nu sommerferie til august – fortsat ubesejrede. Nærmeste konkurrent har tabt to kampe.