Cricket  »  Resultater  >  Senior
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Guld til 2.holdet i T20 turneringen

Torsdag d. 7. juli 2016 kl. 06:56 af Henrik Pfaff

Denne weekend var interessant for Svanholm, da både første- og andetholdet skulle dyste om T20 trofæet i deres respektive serier, Serie 1 og Serie 2. Første kamp på menuen var Husum – Svanholm 2 på udebane i det tyske, hvor banen i øvrigt er anset som en af de flotteste.

Af Mati Malik

Hvor der vilje er der vej

Det var ingen hemmelighed, at vi var underdogs i kampen mod Husum, som i år er nedrykket fra Elitedivisionen. Ved ankomst til banen blev det hurtigt iagttaget, at regnen, som hærgede banen natten over, havde efterladt sit aftryk i form af store mudderklumper og regnpytter på den yderste del af banen. Dommerne, i selskab med anførerne, besluttede sig for at kun bruge den ene ende af pitchen samtidig med at gøre banen lidt smallere.

Efterfølgende vandt Husum lodtrækningen og sendte os til gærdet, hvor Waqas Ali Yasin (26) åbnede sammen med Said Alam (25) og gav os en forrygende start med en 50-partnership før Said blev grebet ud. Middleorder tog ikke ansvar og det var kun kaptajnen Raja Imran (31) som på fantastisk vis ledte holdet mod en endelig total på 133/9.


Waqas Ali løbes ud


Efter en kort pause startede det som lyn og torden for Husum, som benyttede sig af powerplay-restriktionerne i de første 6 overs og straffede de upræcise bolde.

Først da Waqas Ali fik bolden i hånden pillede han LF. Boldt (41) af og det viste sig at være starten på vores comeback i kampen. Han blev efterfølgende godt suppleret af Mati Malik fra den anden ende, som på sine 4 overs kun gav 12 points og samtidig nuppede 2 gærder. Vi var for alvor nu tilbage i kampen og da en af Husums bedste gærdespillere, Hauke Müller forlod banen, kunne vi se lys for enden af tunnelen. Et par hurtige gærder til Zeshan Shah og Zahid Khan medførte, at Husum var 113 all out med 10 bolde til gode.


Lars Flemming Boldt snitter til keeper Bobby Malik

Husum hævdede, at Hauke Müller ramte Bilal Khans fjerde bold med armen, dommeren med handsken og Bilal Khan fik ham efter at være slået til firer de første tre bolde

Husums sidste håb evigunge Jörg Krüger kastes ud, som Husums sidste håb


Spillerne var i hopla og man måtte konstatere, at det var en fuld fortjent sejr.

Vi udviste tænding, vilje og lidenskab – både i batting, bowling og markspillet – en tænding, som gav pote. Waqas Ali blev kåret som Man of the Match for sin allround præstation.