Inde-SM for første gang i mands mindeSøndag d. 10. maj 2009 kl. 12:33 af Svanholm CC |
Det viste sig i finalen ved de sjællandske indendørsmesterskaber, der blev flyttet under stort postyr til den udmærket egnede Tjørnehøjhal i Brøndby. Vi havde bookning på Schneekloth Hallen, men alligevel havde håndbold invaderet hallen. Heldigvis kunne vi dog redde stævnet ved at bruge Tjørnehøj, men da det er 2 -3 gang, at SHF tager en vis legemsdel på os, må der nu snart gøres noget. Finalestævnet havde som sædvanlig samlet en stor fanskare. Der var mange flere tilskuere end til langt de fleste kampe udendørs. De levede dejligt med i stævnet, der havde Jayarangan - helt fra Sverige - som enedommer. Han fik masser af at gøre, men alt blev afviklet i den bedste ånd. Vi vandt for første gang i mange år og det med medstævnets langt yngste hold.
Finalen stod mod indendørsspecialisterne fra Albertslund og Svanholm. Albertslund havde et kasteangreb, der var virkelig svært at gøre noget ved, men glimrende markspil med indstik lige i gærdet tog livet af fire albertslundere og kun en stor sidste gærdestand gjorde totalen konkurrencedygtig. Men 88 er trods alt sjældent nok indendørs og vi passerede for tre gærder i den 10 over. Vi havde to juniorer, 2 førsteårs seniorer samt Sahfqat Riaz og Zishan Shah som veteranerne. Men en flot indsats var det. I semifinalen gjorde Ishøj II god modstandog en sidste over, der indbragte holdet 19 mod Sair Anjum, var ikke langt fra at bringe dem i mål. Shafqat kastede sig så meget ud i det, at han læderede sit knæ mod en bænk, men da han stolt fremviste sit ophovnede knæ ville Martin Jørgensen ikke stå tilbage og kunne fremvise sit delvist veneløse ben til gengæld
Resultaterne:
Semifinaler: Svanholm (130/4 (Zishan Shah 33x, Taha Ahmed 27x, Hamid Shah 27) over Ishøj II (122/3 Adnan Elahi 26x, Ali Akhtar 32x, Iqrar Ul-Haq 20). Albertslund 155/1 (Nasar Malik 22x, Mohammed Atif 24, Zayyad Bin Saeed 20x, Jafar Butt 21x)over Glostrup 112 (Shazad Ahmed 24, Aftab Ahmed 24x, Michael Jeppesen 22) Finale : Svanholm 89/3 (Zishan Shah 22x, Taha Ahmed 21x, Hamid Shah 21x) over Albertslund 88 (Zayyad Bin Saed 29x, Shakhel Ahmed 23) |