Cricket  »  Resultater  >  Senior
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

James Moniz fremviste brutalt gærdespil to gange i løbet af ugen og scorede første century

Tirsdag d. 13. juni 2023 kl. 21:13 af Henrik Pfaff

Det måtte næsten komme. Efter sidste tirsdags voldsomme 88 i en T 20 kamp mod Soranernes førstehold fortsatte James Moniz sin topform i Esbjerg, da andetholdet var på besøg der.

Esbjerg startede med 235. Amod Mahajan 3 vigtige gærder for 24, da Esbjerg skulle til at forcere.


Asad Shah yorker Esbjerg træner fra Zimbabwe ud. Undskyld træner og så det slag (foto Peter Power)

235 er godt holdt nede på Esbjergs bane som ikke er stor, og som var tør og hurtig med en betonpitch, som kasterne har svært ved at få noget ud af.

Svanholm åbnede med James Moniz, der efterhånden overalt i landet er kendt for at gå til vaflerne med det samme. Han gav en meget vanskelig chance ved totalen 9, men derefter var hans seksere slået så langt, at tre bolde blev væk og firerne løb mod grænsen med eksprestogsfart. Hans første century – og det i en alder af 50 år. Det er aldersmæssigt i hvert fald Svanholm-rekord. Fr nogle år siden besluttede Moniz at ”retire” fra oldboysholdet. Han fik aldrig noget ud af det. Det var for nemt. Svingede et par seksere ud og så var det forbi.

I Esbjerg lavede han otte seksere og 11 firere og endte med 121 scoret på 72 bolde, mens Amod Mahajan med 37 og Muhamad Kiyani med 43 not out sørgede for, at Svanholm passerede i den 37. over for 4 gærder.


James Moniz – en rask og rørig 50 årig

Lidt af en chokstart for førsteholdet

På Svanholm Park var Ishøj på besøg og Ishøj valgte at gå først til gærdet og endte på 218 for 7 efter 50 overs.

En forårsdag med højt og fugtigt græs ville det vel svare til omkring 160.

Vi mistede to gærder med 18 på tavlen, men Musa Mahmood (80) og Mads Henriksen (50) førte os fremad. Den usædvanligt koncentrerede Mads blev grebet ved 130 og Saud Munir (48*) overtog rollen. Musa Mahmood med en årets hidtil højeste halvleg fik dog en ben for imod sig lidt senere, men Jonas Henriksen (22*) sammen med Saud sørgede for at Svanholm passerede efter 45 overs.


Fra Musa Mahmood og Mads Henriksens vigtige tredjegærdestand


Interessant hændelse, da Saud Munir hjemkommet fra sin tur til Essex andethold (sluttede af med at være topscorer med 40) vægrede for sig for et indstik, der blev kastet i retning mod ham. Han slog lige kraftigt nok til bolden til at en emsig dommer kunne have dømt ham ud- han kunne også have indberettet Ishøjs markspiller for truende adfærd. Ingen af delene skete.


Saud Munir tager mod det meste af bifaldet efter de har spillet gevinsten hjem mod Ishøj

Mindre godt for de øvrige hold

Tredjeholdet i Glostrup lavede 162 mod Glostrups andethold (Harris Raswan 30). Pænt, men ikke pænt nok, Glostrup passerede for 6 gærder.

Fjerdeholdet spillede et drama mod Copenhagen 2. Vi 177 (Arum Kumar 77) og Copenhagen passerede på næstsidste bold, hvor en firer røg gennem benene på en markspiller. (Kumar 3/27).

Næste uge

Igen fuldt program. Førsteholdet hjemme mos Husum søndag og ude i en T 20 lørdag mod Ishøj. Andetholdet hjemme mod Hvidovre lørdag og 3. holdet ude mod Frem søndag, mens 4 holdet møder Køge 2 hjemme lørdag.

Det er noget af en opgave at stille alle disse hold. Sidste weekend kom vi igennem trods mindst 5 afbud på grund af skader, karantæne –Toby Adams, der brokkede sig til en dommer – eksaminer og diverse udflugter.