Juniorspillers andet elitecentury. Musa Mahmood 104 mod AlbertslundLørdag d. 4. juni 2022 kl. 09:28 af Henrik Pfaff |
Vores juniorspiller Musa Mahmood scorede sit andet century i en kamp i elitedivisionen. Det første for to år siden med 108 mod Soranerne og søndag 104 mod Albertslund Musa Mahmood efter sit andet seniorcentury Hamid Shah ferierede og i hans sted åbnede Musa Mahmood med Jonas Henriksen, der forlod valpladsen ved totalen 30. Bror Mads overtog og fik sat mere gang i scoringen, mens Musa var meget forsigtig mod den ikke uefne kastning. Mads lavede 30 og gik ved totalen 70, mens Musa fortsatte i et roligt tempo tilsyneladende uden udsigt til det store. Dommerne havde sat kampen ned til 40 overe på grund af en vejrudsigt, som viste sig forkert. Derfor skulle der gevaldigt skub i Musa til sidst, da overne var ved at løbe ud. Han endte med at score 104 på 108 bolde og faldt ved 190. Centuriet var efter sigende chancefrit. Saud Munir bidrog med 48 til løjerne. Totalen endte på 233/5. Selvom Albertslund dagen forinden havde lavet næsten 300 mod Glostrup lignede de ikke nogen, der troede på det og de var ude for 40 på 20 overe. Toqeer Ahmed (3/10) og Jonas Henriksen (3/8) fik de fleste af gærderne på kanter grebet af keeper Wahab Hashmi. Jonas Henriksen og Albertslunds gærdespiller følger interesseret om Saud kunne håndtere en skier – det kunne han Abdullah Mahmood danser ballet og får en modstander ud ben for Sidste uge debuterede Hashim Rasul på førsteholdet – gratuleres af Zishan – og denne uge scorede han med 57 sin højeste score i en seniorkamp – og muligvis den højeste nogensinde Skuffende andethold Vores andethold bør ikke kunne tabe til Hvidovre fra 2.divsion, men gjorde det i T 20 kampen ude, da det ikke lykkedes at få brugt gærdespillerne rigtigt. Således brændte man nærmest inde med holdets førende hardhitter James Moniz Raja ramte den, men ikke godt nok og blev grebet ud, da 2. holdet tabte til Hvidovre Vi scorede 117/7. Toby Adams 39 på 33 bolde, mens Mateen Sarwar var 52 bolde om sine 35. Da førsteholdet havde taget et par af kasterne var kasteangrebet ikke i stand til at holde et gærdehold med hang til grænseslag nede på 118, så Hvidovre passerede i 18 over for 4 gærder. Flot af drengespiller Det var yderst opmuntrende at se vores drengeanfører Hashim Rasul traktere AB’s trediehold, der vist mere var et andethold. På 53 bolde scorede han med stor slagkraft 57 points, da vi skulle indhente ABs 124 i 25 overes kampen. Mens Hashim var helt ovenpå prøvede Ehsan Karimi og gøre sig til gærdespiller. Hans 20 på 37 bolde kunne sagtens have været et problem, hvis ikke dagens anden helt Ahsan Rehman (13x) og Rahman Mahmood16x) havde scoret de vindende points i sidste over med nogle gedigne mølleslag. Ahsan Rehman havde i det hele taget en stor dag med en klar forbedret kastning (4/17), mens drengeholdets anden åbningskaster Mustakin Aslam tog 3 gærder for 24. Raman Mahmood, der har glemt uniformen, stikker højre fod ud i legsiden, inden kasteren har afleveret og scorer den vidende toer på trediesidste bold Næste uge Lørdag skal 1. holdet til Herning til holdets næstsidste kampe i grundspillet, mens 2. holdet møder Bella hjemme i en T 20. Søndag spiller 3. holdet hjemme mod Køge II. |