Cricket  »  Resultater  >  Senior
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Nedtur for seniorerne.

Fredag d. 10. maj 2019 kl. 20:48 af Henrik Pfaff

Mands minde er ikke så lang, ikke så lang i hvert fald at den kan huske, at alle vores 3 seniorhold tabte i samme weekend. Værst var det at 1. holdet tabte ude til Ishøj på hvad vores træner Eugene Moleon beskrev som den værste pitch han nogensinde havde spillet på. Op i hovedet eller krop på god længde-bolde fra den ene ende og trillende bolde fra den anden.

Det virkede som om pitchen var blevet væsentligt værre fra om lørdagen hvor vi i en T 20 ret sikkert vand over Ishøj, hvor der dog skete det ulyksalige, at en normal bold steg og ramte Ishøjs bedste på siden af hovedet, så han fik kæbebrud.

Vi startede med at få Ishøj ud for 134 (Saud Munir 3/9).

Ikke nogen uovervindelig score, men da først Hamid havde fået en bold fra god længde stigende lige op, så han værgede for sig med handsken holdende om battet og derefter den anden åbner Jonas Henriksen kastet ud på en bold, der nærmest trillede (2/4). så det svært ud. Treeren Wahid Hashmi kantede til keeperen (3/18) og velvidende, at vi stadig er uden vore to førende gærdespillere Saif Ahmad og Mads Henriksen, slog det klik for anfører Zishan Shah, der efter det dødfødt fremstød blev grebet ud (4/19 på 11 overe). Hassan Rashid (23) og spillende træner Eugene Moleon (15) gav håb med en sjettegærdestand op 70, men der var ikke megen hjælp at hente hos halen med de godt kastende Ishøj-spillere og vi var ude for 85 på 39 overe.



Som billedet antyder var Ishøj godt gearet op. Her en forgæves appel på Saud.


Tak for i dag. Toqeer Ahmad kastes ud og vi udryddes for under 100

2. holdet producerede takket være drengespilleren Lucky Ali, der sidste år scorede 50 eller mere i 13 kampe i træk i alle aldersgrupper, en pæn score på 167 mod Husum, hvoraf Lucky lavede de 65, mens de sidste fem ikke producerede synderligt. Husum er blevet væsentligt forstærket. Vi havde fire gærder ude for 61, 5 for 113, men Husum passerede i over nr. 44.

3. holdet tabte hjemme til Køge. Køge startede med 191 i løbet af de aftalte 30 overe – Sami Ahmad 3/46.Vi havde en glimrende åbningstand mellem Sahadat Riaz 40 og genopstandne Sami Ahmadder var med efter en lang skadespause og lavede 79, men efter Sahadats fald raslede det og vi nåede kun to for lidt 189/8.

Om lørdagen spillede 1. holdet T 20 i Ishøj, der startede med 85/7(Eugene Moleon 2/6, Hamid Shah 2/15).

Her havde vi Hamid i sædvanlig form. Han scorede 63x ud af 86/2.

Holdet er dermed det eneste ubesejrede i T 20 turneringen.