Svanholm i spidsen - To sejre, men de manglede en GPSTirsdag d. 9. juni 2009 kl. 22:06 af Henrik Pfaff |
Svanholm kom i spidsen af elitedivisionen i cricket efter en succesrig dobbelttur til Esbjerg og Husum Samtidigt tabte Herning overraskende til AB og dermed er situationen i toppen vidtåben igen, selvom man havde troet Glostrup ude efter de to nederlag til Herning. Svanholm startede på Esbjergs hjemmebane, hvor modstander holdenes gærdespillerne normalt har det svært, hvis de kommer først til gærdet, fordi kunstgræsset laver diverse ”tricks” med bolden, især når det er fugtigt. Ifølge en kilde, der har været tæt på Esbjerg fejes kunstgræsset på tværs, hvorved bolden bevæger sig meget under fugtige forhold. Men det var kun vor kilde, der opfattede det som et problem. Holdet startede med en af sæsonens højeste scorer 284/8. Scott O’Brian 86 , Max Overgård 34, Bobby Chawla 29 og juniorerne Hamid Shah og Hassan Rashid 61 og 25. Esbjerg ude for 131. Hamid Shah 3/17, Bobby Chawla 3/18. Rohit Kanaiya var med igen efter en længere pause på grund af en benskade (2/22) Om søndagen havde Husum ikke meget at byde på. Det vidste de og skyndte sig til gærdet, da de vandt lodtrækningen. Alligevel kom svanholmerne først hjem sent, idet det lykkedes dem at køre mod Hamborg i stedet for mod Flensborg, da de skulle hjemad. Det gav en to timers omvej. Husum kunne slet ikke finde ud af Bobby Chawlas kastning, der indbragte ham 7 gærder for 32 points. Husum ude for 125. Igen sørgede Scott O’Brian for hurtige points (70) og Svanholm vandt med 8 gærder. I den kommende uge har Svanholm hjemmebane lørdag mod KB. Andetholdet, der klarer sig skidt, spille hjemme søndag mod Fredericia. Søren Vestergård gør come back. Det er en vigtig kamp. 2. holdet har kun 2 turneringspoints for 5 kampe og er i nedrykningsfare. I søndags tabte holdet til Kolding, der startede med 192/8 (Allan From 2/21). Vi lavede 183 (Sahadat og Shafqat Riaz 29 hver, Zameer Khan 28) |