Cricket  »  Resultater  >  Senior
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Svanholm i T 20 slutspil efter udradering af KB. Festlig T 20 slutning på lørdag.

Mandag d. 3. juni 2019 kl. 23:14 af Henrik Pfaff

Forud for sidste kamp i den sjællandske del af T 20 spillet var Svanholm sikret adgang til slutspillet førstkommende lørdag, mens vores modstandere KB skulle slå os efter at have tabt til både os og Ishøj i første halvdel for at komme med.

Det var åbenlyst, at der stod La Manga-tur i øjnene på KB (med henblik på næste år) – ECL-turneringen vi deltager i 2019 spilles også næste år - men kampen fik et forløb, som de langtfra havde håbet.

I fjor i slutkampen om DM vandt KB kæmpestort over os, mens vi kæmpestort havde vundet T 20 finalen, så selvom kampene på papiret burde være jævnbyrdige får de et andet forløb.

Vi vandt lodtrækningen og fik en start langtfra optimal, da den sædvanlige topscorer Hamid Shah slog bolden i luften ved totalen 4. Makker Jonas Henriksen (16) ved totalen 33 i 5. over, men Zishan Shah (57 på 48 bolde) blev stående og måtte se tre mand forlade valpladsen uden at besvære regnskabsføreren synderligt.


Mads Henriksen kastes ud


Ind til Zishan kom som syvende mand Saif Ahmad (39 på 22 bolde), der spillede sin første kamp på vores bedste hold i år efter at have været ude med en håndskade, der har forhindret ham i al aktiv cricket i lang tid. Med al opsparet lyst og uden nogen respekt for kasterne valsede han frem og trods åbenlyst besvær med hånden brugte han samtlige T 20-gærdespillets mange finurlige variationer, som satte KB’s mark skakmat.


Saif er kreativ

Zishan Shah topscorer


På 22 bolde løftede han en middelmådig total til en for KB uopnåelig en af slagsen. Vi endte med 147 for 7 på de 20 overes - flot i betragtning af manglende bidrag fra de sædvanlige first strings Hamid Shah og Mads Henriksen ikke bidrog. Nævnes skal at banen var meget hurtig.

Da KB kom til gærdet slukkede ”bedst når det gælder” Atta Ullah deres forhåbninger ved at tage de første tre gærder (3/15 på fire overs). Saif Ahmad fortsatte sine variationer som kaster (1/17 på fire overe) og vores junior Abdullah Mahmood fik KBerne til at slå i luften (3/30). Kb ude for 75.

Der er finalespil på lørdag på græspitchen på Svanholm Park , hvor vi møder Esbjerg, mens Ishøj spiller mod Skanderborg og derefter finale. Samtidig er der miniput-DM området.


Små scorer

2. holdet spillede på bane 2 samtidig med 1. holdet og imponerede mildest talt ikke ved gærdet ved at være ude for 106 (kun tocifrede fra Said Alam 33 og Musa Mahmood 39). Fire ude med ben for. Bolden holder rimeligt lavt på bane 2 i den ene ende og det kunne hverken vi eller Kolding klare.

Vores 106 på den lille bane var nærmest deprimerende, men to helt usandsynlige stokninger af keeperen Prajapati på bolde i legsiden fra James Fenwick skaffede os af med to af Koldings bedste og Zeshan Khan kastede den tredje ud.

Derefter blev det en ren procession og efter 19 overe var Kolding ude for 55. Vores englænder James Fenwick, der normalt er præcisionen selv, fik altså et par gærder på udenom og yderligere 3 (5/29), mens Musa Mahmood kom til (4/6 på 3,2 overe) og fik halen til at slå bolden behageligt op i luften til markspillerne.


James Fenwick – største gærdehøst i sin svanholm-tid


2. holdet spiller 2. pinsedag ude mod Nørrebro.


Besynderligt 3. hold.

3. holdets holdopstilling var – skal vi sige - kreativ Kristi Himmelfarsdag ude mod Soraner II, da næsten alle vores disponible ungdomsspillere var med i nogle DCF-kampe på Svanholm Park og flere fra stammen var forhindrede.

Vi så en spiller med den ene hånd i gips (som han rev af) Saud Munir, en spiller, der ikke havde spillet i ni måneder Saif Ahmad, en hevet ud af retirement, men holdtilsiger Shabaz Shazads anstrengelser lykkedes - et hold med - skal vi sige lidt af hvert - stod på Gentofte stadion sammen med alle fugle ekskrementerne.

Daud Mir 32, Usman Akram 40, Saud Munir 40, Saif Ahmad 28 og Bobby Malik 27 – 194/7 kunne det blive til på de 30 overe. Vi fik ret hurtigt deres først 5-6 ud (Saif Ahmad 4/27) og så fik mange lov til at svinge armen under de i alt 154, som Soranerne fik.