Cricket  »  Resultater  >  Senior
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Svanholm vandt ”Slaget om Vestegnen”

Søndag d. 17. april 2016 kl. 14:38 af Henrik Pfaff

Det var Brøndby-holdet, der trak det længste strå i forårets T20 præmiere, da Ishøj gæstede Svanholm Park søndag d. 10/4 2016.

af Saad Ahmad

Det var en rolig dag på kontoret for Zishan Shah og hans tropper, da Svanholm tog imod Ishøj på en stor, tung og våd bane. Ishøj kom aldrig ind i kampen, og Svanholm vandt overbevisende.

Zameer Khan og Saif Ahmad åbnede ballet og lagde 19 point på tavlen, før Zameer blev kastet ud. Mads Henriksen (17) kom ind og spillede en fin lille halvleg. Saif fortsatte sit aggressive spil og endte med 48. Derefter tog Hamid Shah (45*) og Saad Ahmad (30) over. De løb godt mellem gærdene og var grunden til, at Svanholm endte med en total på 162/5.




Mads Henriksen slår på tværs på en beamer over hoftehøjde og dømmes forkert ud

Brøndby-holdet startede som lyn og torden i marken. Amjad Khan fjernede Ishøjs ene opener allerede i første over på et godt greb af holdets nye keeper Wahab Hashmi. Senere viste Wahab endnu en gang sin klasse med handskerne og tog et greb, der mere lignede en målmandsredning fra tyske Manuel Neuer til Mads. Hamid Shah var svær at få væk og kastede sig til 3-29. Ishøj endte med125/9.

På lørdag kommer KB på besøg, hvor der er lagt op til en brag af en kamp. Man kan roligt give den titlen ”El Classico”, hvor begge hold er knivskarpe på papiret.

Søndag tager Svanholm til Bagsværd, hvor AB venter. Det bliver en revanchekamp for Svanholm vedkommende, da AB slog holdet hele tre ud af tre gange sidste sæson.


Snæver 2.holds gevinst.

2. holdet mødte Ishøj II ude og sikrede sig en smal sejr på en pløkumulig pitch og langhåret og langsom bane.

Zeshan Khan (2/10)og Jonas Henriksen (2/4) – begge på fire overe tog livet af Ishøjs førsteog selvom Azan Ur Rehman (2/209 og de øvrige kastere var lidt dyrere i drift kunne Ishøj kun præstere74.

Men vi havde lige så store problemer. Alle bortset fra Said Alam i en ikke T 20 halvleg – men vigtig (27 på 52 bolde) hold ikke stand – og der skulle en skier fra Shabaz Shabbir til sidst, som ikke blev grebet selvom den var inde ved pitchen, til at lave de vindende points 3 bolde før tid.




Matchwinner Shabbaz Shabir : Vandt 2 holdskampen ved at slå bolden så højt op i luften, at den ikke kunne gribes