Cricket  »  Resultater  >  Senior
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Tæt, men ikke tæt nok

Søndag d. 12. juni 2016 kl. 10:16 af Henrik Pfaff

Svanholm var 48 point fra at chase Skanderborgs score på 273. Skanderborggenserne vandt således en spændende kamp, hvor Saad Ahmad scorede century.

af Saad Ahmad


Der var lagt op til en brag af en kamp, da de forsvarende danmarksmestre fra 8660 besøgte Svanholm på Svanholm Park, der i dagens anledning var så korthåret som Tintin og hurtig som McQueen. Sommer, sol og varme stod på der på menuen, hvor masser af tilskuere havde slået sig ned for at se to af landets bedste hold i aktion.

Skanderborg vandt lodtrækningen og valgte at batte først. Man kunne tydeligt se, at varmen havde slået sig over Brøndby-holdet, der kastede både i øst og vest. Også sløset markspil og drop på veteranerne Frederik Klokker og Carsten Pedersen gjorde det heller ikke lettere. Skanderborg endte med 273/6 på de tilladte 50 overs. Bedste Svanholm-kaster var Zeeshan Khan (2-54), der var tilbage på førsteholdet. Han kastede med god længe og retning og var grunden til, at Skanderborg ikke endte med en højere total.


            

Efter en tur på 3. holdet vendte Zeshan Khan tilbage til 1. holdet og får her medhold i en ben for appel

             

Det er ikke hver gang, at keeperen når hurtige ned til nonstrikers endeend non striker, men Abdul Wahid gjorde det her


Svanholm gik frisk til sagen med troen på, at denne chase godt kunne blive en realitet. Men så gik det galt. Skanderborg fik hul på byrden, og Svanholm var 52/4. Saad Ahmad (100) ville dog anderledes og prøvede at sejle sit hold i land, dog uden held. Hans century var ikke nok til at true Skanderborg, og efter han blev grebet ude på stregen i over nummer 41, var løbet stort set kørt for Svanholm. Skanderborg kunne forlade banen som dagens vindere.

                          

Century scorer Saad Ahmad brøler sig glæde ud over sit century


              

Saif Ahmad kunne ikke nære sig for at slå efter en bold i hovedhøjde i legsiden og gribes ud af Frederik Klokker


Nederlag til 2. og 3. hold

2. holdet, der vandt rækken sidste år, klarer sig ikke så godt for tiden.

Det lykkedes holdet at lade et Glostrup-hold, hvor kun 3 gærdespillere var over ”mellemrækkeniveau” score 224 – alle de tre veteraner lavede over 50, Trods især Saud Munirs (65), Said Alams (29) og Bilal Khans (26) bestræbelser var vi ude for 200 mod mådeholden kastning. Der er langt til sidste års form og holdet ligger nu midt i rækken.

3. holdet væltede sig i sidste øjebliks afbud og fik prygl af Nørrebro II, der på vores lille bane scorede hele 274. Takket være Saif Yaqoob (42) og Toke Larsen (30) – vendt tilbage efter en lang skadespause – endte vi på hæderlige 144