Udbytterig weekend for klubbens førsteholdSøndag d. 5. juni 2011 kl. 22:15 af Henrik Pfaff |
1. holdet vendte hjem til Brøndby med to jyske skalpe. Men det kneb meget i lørdagskampen mod et reservebefængt Herning-hold. Vi snupper referatet fra DCF’s udsendte fotograf/referent Peter Power Herning var Morten Hedegård samt Lejf Slepsager, så varikke i stærkeste opstilling. Det var Svanholm heller ikke da holdet må undvære Zishan Shah denne weekend pga. karantæne (Shah har fået to spilledage for i arrigskab at smadre en havestol i Glostrup). Selvom Svanholm var favoritter efter placering blev det til en tæt og spændende affære. Svanholm er som helhed ikke i form ved gærdet. For mange af gærdespillerne skyder bolden i luften i øst og vest, så Herning kunne uden at anstrenge sig få Svanholm ud for 128. Det lyder ikke af meget på Hernings bane men den er bestemt ikke hurtigt og en god markopstilling gør at points kræver hårdt arbejde. Det kom Herning ud for, især da grundstøtterne Troels Thøgersen og Michael Pedersen ikke lavede det helt store ved gærdet. Herning blev godt støttet af nogle af Svanholms kastere, der producerede 26 udenoms!
Men det var dog Jacob Larsen med skiftende partnere, der træk det store læs mod et godt kastende Bret Mulder og Bobby Chawla. Men da holdet havde 110 for 8 steg blodet til hovedet for Jacob og han slog bolden ned ad halsen på Sair Anjum i long-off. Hernings hale forsøgte at holde stand og de krøb nærmere og nærmere. Et løbet ud betød det sidste par sammen og ved 118 slog Krister Johnsen bolden i eget gærde. DCF’s referent nåede ikke frem førend Herning begyndte deres halvleg. Så han gik glip af Tahas halvleg på 51, der alene holdt sammen på vor halvleg. Taha gik først som niende gærde. Han vikarierede for Zishan som åbner og løste opgaven til UG. Hamid Shah var vores bedste kaster med 3 for 19 og kastede bl.a. Hernings sidste gærde ud, da jyderne manglede 10. I Husum startede værterne med 165. Bobby helt enerådende med 6 gærder for 33, mens Zishans afløser Waqasali Yasin tog 2 gærder for 31. Sikke 4 dage han har haft. Torsdag lavede han 100 på andetholdet og fredag var det mod Jylland med l. holdet. Husum brugte kun 35 overe til deres 165 på den lynhurtige bane.
Noget af en appel i Husum
Et gærde til Chawla i Husum
Zishan Shahs afløser Waqasali Yasin fik to gærder i Husum. Her er han i aktion
Nok et Chawla-gærde I Husum
Til gengæld behøvede vi kun 28 overe for at overtrumfe. Zameer Khan, der har det med at være oppe og nede, var her helt oppe og toppede med 70 på 83 bolde – Hamid Shah 41. |