Uden brødrene Henriksen havde vi for få hardhittere i kold ECL-turnering i Spanien

Det var noget af en udfordring at få sendt vores hold til ECL-turneringen i Malaga, Spanien. Først kunne Ehsan Karimi ikke få sit pas fornyet (erstattet af Musa Mahmood, der alligevel kunne få fri), en 10 dages tid før afgang meldte Jonas Henriksen afbud på grund af skole (ny mand Atta Ullah), to dage før afgang havde Mads Henriksen pådraget sig corona (Husnain Khalid i al hast tilkaldt) og dagen før havde også Said Alam fået corona – og så måtte vi rejse med 12 spillere.

Afbuddene fra Mads og Jonas blev nok afgørende for, at vi ikke nåede finalen mod de engelske T 20 mestre Tunbridge Wells. De virkede egentlig ikke uovervindelige, så man kan aldrig vide, hvad en finale mod dem ville være faldet ud til.

For at gøre sig i dette 10 overes spil på en lille og hurtig bane skal man score noget med gennemsnitligt en sekser og en firer plus det løse pr. over.

Vi havde kun to, der formåede det løbende, nemlig Hamid Shah og Musa Mahmood. Og da de ikke gjorde det hver gang missede vi muligheden for at komme igen om en halvanden måneds tid og spillemod vinderne af de 4 andre grupper.

Vi havde to barske indledende morgenkampe kl. 9.00 i danske vintertemperaturer, hvor vi måtte op ved seks tiden for at være på banen kl. 7.45 i dundermørke.

Vi startede skidt mod Tunbridge Wells ved kun at score 69/7, hvilket englænderne overgik på små seks overe for to gærder. Brødrene Musa og Abdullah Mahmood højest med 21 og 20.

Dreux (Frankrig) startede dagen efter med 102/8 (Toqeer Ahmed og Atta Ullah hver 2/12), men en imponerende 2. gærdestand mellem Hamid Shah (67x på 29 bolde) og Saud Munir 24 på 16) skaffede os gevinsten med en over tilbage.

Austrian Tigers (fra Østrig) havde for mange knaldperler og lavede 109/7 (Atta Ullah igen bedst med 2/19). Vi nåede kun 91/6 (Zishan Shah 31 på 23 bolde, Musa Mahmood 22 på 16.

Mod finnerne fra Helsinki Tigers blomstrede vores åbnende knaldperler Musa Mahmood (83x på 37 bolde) og Hamid Shah 47x på 23 bolde. Vores total på 132/0 jagtede finnerne, men nåede kun 109/3 .

Femte indledende kamp mod Star fra Luxemburg var den nemmeste. Star indledte med 44 (Zeeshan Khan 3/3 !!!!), Toqeer Ahmed 2/5 og Atta Ullah 2/9) og Zishan Shah 18 på 14 bolde og Wahab Hashmi 23 på 12 kørte over på 4 overe.

Selvom vi havde tabt i første omgang til englænderne, var turneringen indrettet sådan, at man havde en chance for at gå videre. Den chance fik vi mod Dreux, som vi jo havde slået i første omgang. De indledte med 101/8 (Toqeer Ahmed 2/15, Moez Raza og Zeeshan Khan begge 2/22), men krudtet var blevet tørt for vores hardhittere, der ikke kunne score hurtigt nok og vi sluttede på 80/8.

Generelt må man sige, at vores kasteangreb var godt nok. Atta Ullah en imponerende stabil leverandør, Toqeer god åbningskaster, Saud, Moeez og Zeshan Khan (Zeshan ligesom sidst) holdt den fint kørende, mens det blev katastrofalt, når spinbowlerne kom på – dertil var banen for lille. Derimod manglede vi hardhittere på gærdesiden udover Musa og Hamid. Markspillet excellent fra start til slut. Drømmegreb af Hamid, Musa og Abdullah.

Storslået arrangement med ikke en kikser, 25 betalte hjælpere (dommere, speakere, groundsmen, boldhentere og osv og 11til at betjene Tv-kameraerne for ikke at nævne glimrende hotel og mad og to busser i pendulfart. Eneste anke – simpelthen for koldt under morgenkampene .

Arrangørerne fortalte, at kampene bliver fulgt af 35 millioner seere, deraf 25 millioner indere) og Hamid Shah blev ”verdensberørt, da han snuppede et drømmegreb, der på et par timer på Facebook blev setaf 55.000. Hvor mange, der senere er kommet til vides ikke.

Imponerende teltskov

Udsigt over banen

ECL-holdet . Man overraskes måske af Rajas deltagelse. Han blev 13. mand. Var egentlig med som træner

Hamid som gærdespiller

Wahan Hashmi in action

Zishan Shah sender bolden til 6

Hamids greb af en anden verden!!