Cricket  »  Resultater  >  Senior
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Var det de livgivende points ?

Mandag d. 8. august 2016 kl. 11:18 af Henrik Pfaff

Seniortruppen har mistet 3 spillere Sair Anjum, Mati Malik og Hamid Shah og som oftest Amjad Khan. Det smitter jo af på 2. holdet og det sås i sidste uges kamp mod bundholdet Esbjerg, som vi tabte med 9 stående gærder til.

Holdet havde rebet sejlene forud for lørdagens kamp mod Ishøj II og fået både Bilal Khan og Jamez Moniz med. Til gengæld er vi uden vore to normale hovedkastere Zahid Shah og Sahadat Riaz af arbejdsmæssige grunde.

Til lørdagens kamp mod Ishøj II så modstanderne ud til at have gravet dybt. Til deres lettelse vandt de lodtrækningen og gik til gærdet, til vores rædsel var kasteangrebet for de flestes vedkommende katastrofalt og i løbet af 35 overe producerede vi 35 ekstra. Det var mere end 1/3 af modstandernes slutscore på 102.

Heldigvis havde vi Zeshan Khan. For ikke så længe siden tog han 7 gærder for 10 mod Kolding og mod Ishøj 6 for 15.


Bilal Khan kaster Ishøjs H. Akhtar ud


Ved gærdet kunne åbnerne Said Alam og Usman Akram ikke spille disciplineret og var ude for 29. Men det gav plads for en Jamez Moniz, hvis 45 år er gået sporløst forbi hans gærdespil.

Han scorede 54 på 34 bolde og Bilal Khan 20 på 16 og vi passerede på 15 overe.


Jamez Moniz 54 og Zeshan Khan 6 for 15



Rækken er voldsomt lige, men sejren gav et pusterum fra de nederste pladser, hvor nedrykningspladsen indtages af Glostrup