Varmhjertet formandshyldest efter sejr for 3. år i trækSøndag d. 8. juli 2012 kl. 21:50 af Henrik Pfaff |
Man må sige, at vi virkelig modtog varmhjertet hyldest fra DCF’s formand Thomas Kentorp efter vort sejr for 3. år i træk i DCF’s 20/20 turneringen. Finalernes spilledes i dejligt vejr i Esbjerg. Kentorp undlod ikke at starte sin lykønsknings- og overrækkelsestale med, at han nok synes at turneringen var en for mange, derefter roste han vores træner Paul Johnstone for hans fine halvleg på 51 not out i finalen mod Nørrebro med ordene, at han i første omgang troede, at Svanholm havde fundet ham på en pub, men nu kunne han jo godt se hans kvaliteter, til Bobby Chawla sagde han, at de ikke sammen behøvede at tale mere om den spiller, der havde et afgørende drop mod Papua New Guinea under 20/200 turneringen i Dubai (vi gætter på, at det var Bobby !!) og endelig sagde han til vor ”man of the match modtager” Waqasali Yasin, at han skulle nyde det, for det blev nok den eneste af den slags, han nogensinde ville få.
Yasin med sin præmie for 20/20 bedste præstation i finalen Nåh – vi skal jo ikke bare citere formandens ord. Vi skal fortælle om kampene og turen. Det var op kl. 5 om morgenen og hjemme igen ved midnatstide. Midt imellem de tidspunkter var der kørsel til Esbjerg og hjem – og så to 20/20 kampe (afbrudt af Hernings semifinale mod Nørrebro). Vi startede mod Esbjerg. Hjemmeklubben havde sendt et party på hele 48 til ungdoms- og seniorkampe i England og var derfor ikke i stærkeste opstilling. Kasteangrebet var dog ikke så meget forskelligt som det Esbjerg normalt stiller med, men gærdesiden var jo langtfra bred. Svanholm vandt lodtrækningen og battede selvfølgeligt. Der blev battet bredt i rigtig 20/20 stil med Moniz (34) og Sair Anjum (også gærdespiller !!) (33) i toppen. Hamid begyndte at ligne noget med 22 og Johnstone var ikke glad for at blive dømt løbet ud for 21. Det endte med 168/9.
Ud med dig Taha - markerer dommer Nidespillai. Taha er ikke enig
Paul Johnstone – topscorer i finalen - her mod Esbjerg Sair Anjum fjernede den ene åbner Mads Schmidt i første over. På vejen ud fortalte Schmidt til den indkommende Umair Javed, at Anjum ikke gjorde noget med bolden. Det fik Javed til at se temmelig akavet ud, da han som første bold stod og så en kolossal inswinger sejle ind i pindene, mens han endte med bagen til. Mirza Hoadzimesinoc, der normalt ikke få alt for store chancer i Esbjergs gærdeside greb chancen for en lang gærdetur med 34 på 59 bolde og den fungerende anfører Martin Øre gav sig ikke frivilligt og selvom de ikke truede vor total sørgede de for at Esbjerg absolut slap fra kampen med æren i behold med at ende med 102/6. Vi var så meget ovenpå, at anføreren lod Zameer Khan – med risiko for at kampen aldrig ville blive færdig før Esbjerg havde passeret i udenom – kaste den sidste over, men Khan overraskede alle ved at tage det sidste esbjerg-gærde uden en eneste udenom og for seks points.
Dunkle typer – spillerne prøver at få tiden til at gå i ventetiden. Regnskabsføreren Said Alam er tydeligvis kommet for tidligt op. Han måtte iøvrigt klare jobbet helt alene, da hverken Nørrebro eller Esbjerg stillede men en makker til ham. Så alles skæbe lå i hans hænder. Flot gjort af ham Efter en aldeles spændende kamp mellem Herning og Nørrebro, som Nørrebro vandt med 2 stående gærder i sidste over, var der finale mellem Svanholm og Nørrebro. Det var nok ikke så ringe for os, at det blev Nørrebro, for holdets evne til at klare to kampe i træk efter en lang rejse, er nok ikke den samme som Hernings. Vi vandt igen lodtrækningen og Zishan Shah og Jim Moniz valgte fra første færd at angribe de to nørrebrokastere, der havde været med at rykke Hernings top i kampen forinden og det lønnede sig. De så ikke glade ud efter de havde afsluttet deres spell: Faisal Siddique (denne gang 2/30 på 4) og Irfan Khan (0/46 på 4).
Zishan Shah leverer en sekser mod Nørrebro Det kostede os de to første gærder for 25 i den tredje over, men der var ingen kære mor for Nørrebro. Hamid Shah virkede som på vej tilbage til formen med 35 på 29 bolde, Johnstone ydede sin bedste præstation hidtil for klubben med 51 not out på 47 bolde, Waqasali Yasin (26 på 15 bolde) og Taha Ahmed (31 på 15 bolde) drejede gaflen rundt i de trætte nørrebrofolk og Svanholm endte med 175/4. For at true den total skulle Faisal Siddique gentage indsatsen fra herning-kampen, hvor han lavede 76 på det halve antal bolde. Men det blev spoleret af Basit Javed, hvis 4 kastet-ud-gærder blandt Nørrebros topfolk vel egentlig godt kunne have skaffet ham ”man of the match” titlen.
Den nedgående sol kaster lange skygger over Esbjergs bane, mens Basit Javed er i gang med sit afgørende spell
Nok en nørrebroer kastet ud af Basit Javed Men formand Kentorp blev måske forvildet af, at Javed kastede fire noballs på stribe (med efterfølgende ”frit slag”) og diverse udenoms. Bemærkelsesværdigt lykkede det Nørrebro at miste et gærde under de mange noballs ved at få en mand løbet ud uden at modtage en rigtig bold. Javed endte med 4/17 og fik derved en tiltrængt opmuntring for en sæson, der ikke har budt på lutter held for ham. Waqasali Yasin 3/28. Sidstnævnte en spiller, der viser, at man trods lidt henne i karrieren godt kan forbedre sig. Vi har virkelig fået en kaster ud af Yasin, hvilket man ville forsværge, da man så ham optræde i Albertslunds dunkle påklædning og i tiden efter han var dukket op her. Dengang luftede dommerne ustandselig armhulerne ved at markere udenom. Manden sagde i vinters, at det var slut på det – han har virkelig arbejdet seriøst med sin kastning – og det er virkelig slut med det.
Sair Anjum er ikke den, der lægger skjul på sit følelsesregister
Ingen Nørrebro-gærdespiller lavede tocifret – det gjorde kun Mr. Ekstra, der var topscorer med 14 ud af Nørrebros 79 all out på 15 overe. Tredje 20/20 sejr på stribe. Pokalen er vor !!
Der skulle hele to anførere til at skaffe os 20/20 pokalen, Ja faktisk var Bobby Chawla (tv.) kun med i finalen, hvor han hverken kastede eller battede (hans skulder har det ikke så godt), mens anførerhvervet resten af tiden er varetaget af Taha Ahmed (th)
20/20 vinderne. Stående fra venstre: Paul Johnstone, Zishan Shah, Mati Malik,
Hassan Rashid, Sair Anjum, Zameer Khan, Basit Javed. Knælende: Saad Ahmed, Taha
Ahmed, Waqasali Yasin, Bobby Chawla, Hamid Shah, Jim Moniz |