Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Skuffelse på Peter Bangsvej

Torsdag d. 1. september 2016 kl. 22:56 af Henrik Pfaff

Der var lagt op til en brag af en kamp. Kulissen var på Peter Bangsvej, hvor sæsonens sidste derby skulle afgøres. Regnen silede ned over fodboldanlægget, men klarede så småt op ved kampstart. KB vandt lodtrækningen og sendte os til gærdet.

Og det viste sig at være et fornuftigt valg. For KB fik bolden til at bevæge sig en del. Saif Ahmad, der skal på akademi i Syd Afrika til november, ville dog anderledes og bankede 36 point ud på blot 37 bolde, før han satte sig ud til resten af holdet. Også gik det stærkt.
KB’s spinnere havde os skatmat med en kaskade af stokninger – rettere sagt fire. Udover Wahab Hashmi’s lille, men udmærkede halvleg på 24- han var den eneste udover Saif og Zishan, der spillede bare en længere halvleg.



Saud Munir stokket ud



Saad Ahmed stokket ud – med en meter



Dumhederne stod i kø. Tåbeligt løb fra Zameer Khan


124 all out var det sørgelige resultat.

KB’s spillende træner, den tidligere testspiller fra Zimbabwe Keith Dabengwa, der tilmed er et særdeles sympatisk menneske, holdt os i den grad i et jerngreb med 3 for 12 på 12 overe og den anden spinner gjorde det også godt

Og KB gik frisk fra start med en velspillet Aftab Ahmed i spidsen, der spillede en flot halvleg. Men vi kæmpede. Amjad Khan fik bolden til at springe på en død pitch og sendte tre KB’ere i omklædningsrummet, men det var desværre ikke nok. KB passerede efter 23 overs.




Helt i hegnet – symbol for vores indsats


I weekenden drager vi på dobbelttur til hhv. Herning og Skanderborg.

Af hensyn til copyright loven må vi desværre ikke gengive referatet på KB’s hjemmeside vel at mærke skrevet af – og om - selvsamme Aftab Ahmed, men vi vil ikke tage fornøjelsen fra dem, der gerne vil og henviser til

//www.kb-boldklub.dk/cricket/aktuelt/nyheder/2016/kampreferat-kb1-storsejr-til-kb-over-svanholm/