Sølv er da også pæntMandag d. 19. september 2022 kl. 08:51 af Henrik Pfaff |
For tredje år I træk måtte vores drenge neje sig for Ishøj i kampen om drenge-DM. Vi gjorde desværre ikke meget modstand i finalen. Vores first string på gærdesiden Hashim Rasul slog på tværs på første bold og blev dømt lbw. Referenten talte bagefter med dommeren, der fortalte, at han tænkte ”det gør du ikke”. Forhåbentlig lærer Hashim af det. Med Hashim og snart efter Mustakim Aslam ude var det op ad bakke. Topscorer Saif Ali Alam (24) forsøgte at holde sammen på de resterende, det lykkedes lidt med tilbagevendte Saib Alam (11), men ved scoren 63 var det slut. Ishøj passerede uden besvær i 12 overe, de måtte dog afgive to gærder, som begge gik til Saib Ahmad for 19 points. Men sølv er da også pænt. Sjovere Så var det sjovere at være svanholmer under semifinalen mod KB. Der blev kastet rimeligt fra de fleste, da KB indledte med 105. Alle de benyttede kastere afleverede fire overe. Hashim 2 for 14, Mustakim Aslam 1 for 9, Ammar Anwar 1/23 og Saib Ahmad 1/26. Hashim Rasul “red sin lykke”(oversat fra engelsk) og scorede på 24 bolde 40, da han blev grebet ud. På det tidspunkt ar gevinsten næsten hjemme og vi passerede på første bold i 19. over for tabet af tre gærder. Vi mistede en af ”hjørnestenene Saif Ali Alam hurtigt, Mustakim Aslam (33 på 47 bolde)støttede Hashim Rasul på bedste vis og Saib Ahmad (22 not out) styrede sin lyst til at slå alt til leg og viste et par udmærkede drives på sin vej til 22 not out, så vi passerede i ro og mag for tabet af 3 gærder. Svanholms sølvvindere: Stående fra venstre Mustakim Aslam, Saif Ali Alam, Hashim Rasul, Ammar Anwar, Jonas Henriksen, træner Knælende: Awais Alam, Quasim Ali Idris,Idris Alam, Hamza Sohail, Said Ahmad mangler på billedet Ak, Hamza Sohail kastet ud i finalen En tilfreds Mustakim Aslam bliver klappet ud Said Ahmad i sit yndlingsslag i semfinalen mod KB Mustakim Aslam med kontrol over tingene Sidste weekend i år Næste og sidste weekend i år med udendørs spil bliver intens. Lilleputterne spiller om DM om lørdagen, juniorerne om DM på søndag. To af juniorerne Ehsan Karimi og Musa Mahmood kommer hjem lørdag efter at have deltaget for et dansk DCF udviklingshold i en 10 overes turnering i Malaga, der arrangeres af ECL. Den kan følges ved at gå ind på DCF’s side. |