Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Stillingen er da heldigvis vendt på hovedet i år

Søndag d. 1. juni 2014 kl. 23:37 af Henrik Pfaff

Nedenfor ses stillingen i elitedivisionen netop nu efter at 1 holdet har vundet Kristi Himmelfartsdag over Glostrup og søndag hjemme mod Nørrebro. Ser vi tilbage på tilsvarende tidspunkt sidste år lå vi i bunden, så det er jo en rar forandring.

Holdet mangler nu kun to udekampe mod Skanderborg og Herning før sommerpausen. Skanderborg har ikke spillet så mange kampe som vi og kan sagtens komme op ad, men har tabt en enkelt kamp, så vinder vi bare en af de indbyrdes kampe mod dem og vinder resten, så skulle den være hjemme.

Man skindet skulle nødigt flås før bjørnen er skudt og selv kampen mod det godt kæmpende bundhold Nørrebro kunne være endt galt

Dette opgør søndag brugte anfører Amjad Khan til at give chancer. Nørrebro hang godt på med den lidet truende kastning, der længe blev leveret. Først da Amjad Khan syntes, at morskaben havde varet længe nok tog han bolden, men da havde Nørrebro allerede samlet 150 sammen, så det endte med 179 og 4/22 til Khan. Som man kan gætte, var det så som så med at gribe chancen for de afløsningsbowlere, der boltrede sig. Singh dog 2/25.




Amjad får udbytte



Godt men mislykket forsøg på at få Ole Olsen til at hæve fingeren


Glostrups Bashir Shah stokkes ud. Han kikker bebrejdende på battet.

Det var jo sådan det ikke battets skyld!


Khan var godt tilfreds med den udfordring og battede delvist omvendt med gærdesiden. Sådan noget kan tit gå galt og 3 var ude for 36, hvorefter Zishan Shah (44 på 100 bolde) i en for ham særdeles afdæmpet halvleg sammen med bror Hamid (39 på 86) hævede til 127. Zishan havde brug for at komme i gang, så det var vigtigt. Singh 24 hovedløse points. Vi manglede med 5 overe, 3 gærder 23 points, men det klarede Amjad med et par seksere. Så vi passerede for 7 gærder med et par overe til overs.

Mod Glostrup var vi virkelig længe om at få hul, men til gengæld gik det så hurtigt, så syv mand raslede i løbet af 30 points. Man undres på Glostrups hjemmeside over, at det kan lade sig gøre. Vi undres nu knap så meget. Hamid Shahs offspinnere (5/32) blev så sandelig ikke behandlet som om den hale kunne producere mange glæder for den kritiske hjemmesideredaktør, der er landsholdsspiller Aftab Ahmed.

Målet hed 133. Efter Zameers hurtige exit satte Taha (71 not out) og Mads Henriksen (42) totalen op til 106, førend Mads gik.

Hvor var det dog en nydelsesrig gærdestand. Fuldt af gode løb og smukke stød. 




Taha batter



Mads gribes ud efter en smuk halvleg


Vi endte med at vinde med 7 gærder.


Svanholm                7 kampe 14

KB                           6 kampe 8

Ishøj                       6 kampe 6

Skanderborg          4 kampe 6

Glostrup                 4 kampe 4

Herning                  7 kampe 4

Nørrebro                5 kampe 0

Husum                     4 kampe 0