Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Svanholm gjorde det af med Esbjerg og danskerne vandt 2-1 over Sverige og led et historisk nederlag

Lørdag d. 21. august 2021 kl. 18:26 af Henrik Pfaff

Svanholms andethold måtte flytte sin 1. divisionskamp mod Esbjerg til Albertslunds bane, fordi landsholdet skulle bruge græspitchen til i alt 3 kampe i weekenden mod Sverige.

Det var dog tilsyneladende ikke nogen hæmsko for Svanholmerne.

Esbjerg vandt lodtrækningen og gik til gærdet i 40 overes kampen. Allerede i 3. over havde Asad Shah gjort det af med åbnerne og i 11. over, hvor Esbjerg havde 29, blev Ehsan Karimi introduceret med sine leftarmspinnere. Det er næsten garanti for resultat og - afbrudt af en løbet ud -tog han de næste tre. Så var Esbjerg langt nede og ved totalen 61 blev Husnain Khalid i en af sine sjældne optrædener introduceret og i løbet af 2,4 over ryddede han halen, så Esbjerg endte med 69 på 29 overe.

Husnain Khalid tog 4 gærder for 2 udenom, Ehsan Karimi 3 for 17 og Asad Shah 2 for 14.

Chris Chamberlain (35 not out) åbnede med Bilal Aftab (16) og hans endeligt, da han brugte benene i stedet for battet. Det gav plads for Abdullah Mahmood (17 not out), der blandt andet diverterede med en sekser. Vi passerede for 1 gærde på 12 overe.

Næste weekend piller juniorerne lørdag to kampe i Køge, mens 2 og 3. hold ude møder henholdsvis AB og Ishøj ude søndag.


Historisk nederlag.

Uden at have nogen resultater for kampe mellem Danmark og Sverige tilgængelig mener vi nok at kunne sige på trods af en minimeret hukommelse, at det var et historisk nederlag, da danskerne tabte den anden T 20 kamp efter noget af det værste kastning i de sidste overe, som danske landsholdskatere har leveret.

Danskerne startede med 135/4 (Hamid Shah 66) og gæsterne passerede i næstsidste over for 7 gærder.

Den første kamp vandt danskerne noget knebet med 111 – 103 (Hamid også her topscorer, dog kun med 25), mens den sidste kamp søndag også blev tæt. Svenskerne 135/4 og danskerne passerede i sidste over (Musa Mahmood 29).


Musa 29 mod Sverige

For os deltog foruden de nævnte keeperen Wahab Hashmi.

Det var et noget alternativt landshold med corona afbud fra to skanderborgspillere, afbud på grund af familiefødselsdag fra vores egen brødre Henriksen og yderligere et par afbud.

Men det generelle indtryk var, at vores klasse ikke var meget bedre end svenskernes i dette T 20 spil. I en 50 overes kamp ville et par af danskernes højere tekniske gærdeniveau formentlig skabe væsentlig større afstand mellem holdene.


Hamid topscorer i to kampe

Wahab keeper i to kampe