Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Svanholm led sit Waterloo uden water og Sejr til 2. hold over KB II

Mandag d. 22. juni 2015 kl. 22:47 af Henrik Pfaff

Svanholm kan vist godt belave sig på, at det er slut med at gentage DM-trumfen i fjor. Først et nederlag til AB og i lørdags til Skanderborg – begge på hjemmebane – mens Skanderborg stadig er ubesejret, så skal der vist et mindre under til, hvis et DM kommer til Brøndby i 2015.

Vi vandt lodtrækningen mod Skanderborg og valgte at gå i marken først på en dag, der endt med at blive ret varm. Skanderborgs to veteraner Carsten Pedersen og Frederik Klokker åbnede forsigtigt, og vores mark og kastning fungerede rimeligt den første halvdel af halvlegen, hvor Skanderborg havde 90 for 1. I den periode tabte holdet to gange Frederik Klokker – først en svær en til Zishan Shah og derefter en nemmere caught and bowled til Saif Ahmad.

Så faldt Svanholm totalt faldt sammen. Det kan man give to grunde til . Dels at Frederik Klokker syntes uigennemtrængelig dels at holdet hang med hovederne som slatne tørstende planter i marken. Ikke så underligt, fordi stort set hele holdt på nær Amjad Khan og Mads Henriksen have valgt at prioritere deres ramadan højere end at kunne yde en optimal indsats. Dette er i øvrigt ikke et religiøst krav, men de stod skulder ved skulder, når de gjaldt at sige nej til vand.

Hvorfor adskillige af dem, så render er rundt og træner i Schneekloth-Hallen om vinteren sent om aftenen på akavede tidspunkter må stå hen, når de ikke vil prorite en afgørende DM-kamp.

Skanderborg havde en strikerate på ca. 3,5 efter de første 20 overs, spillede sig stille og roligt ind i kampen på det tidspunkt bowlede både Amjad Khan og ikke mindst Mads Henriksen godt, dog uden at få fat i de fornødne gærder – Mads bowlede virkelig igennem, og havde i sit første spell 0 for 24 med et gennemsnit på 3,4 pr. over. Offspinneren Saif Ahmed kom på, og da Frederik Klokker havde ca. 30 points, drivede han Saifs bold tilbage til kasteren fladt men lidt i luften og nok lidt mistimet, men Saif taber bolden, og Frederik (100 på 115 bolde)overlever sin anden chance i sit century.


Kkokker contra Amjad - Klokker vandt

Amjad contra Klokker - Amjad vandt, men først efter Klokker havde lavet sit century


Skanderborg spillede med en strikerate på under 4 de første 30 overs, men sluttede med en rate på 5 ∏ takket være den opbygning, som ikke mindst Frederik Klokker er læremester i og sluttede med 274 for 5. Amjad tog 4 gærder for 53, men blev slået til plukfisk de sidste par overe. Til gengæld var ingen andre kastere gennembrudsfarlige – for ikke at sige mange løse.

Svanholm startede kaotisk

Svanholm fire første– Amjad Khan, Hassan Rashid, Mads Henriksen og Zameer Khan var 4 ude for 21 efter de første 9 overs. Da kampen stort set var tabt, sørgede brødrene Shah (Hamid 90 og Zishan 52) for en gærdestand på 82, så vi sluttede med en fornuftig total på 203 for alle taget i betragtning af starten. Saad Ahmad spillede en god lille halvleg på 26 og gav et lille håb sammen med Hamid, men blev så grebet ud.. Skanderborgs kastere, der kaster fornuftigt uden at være epokegørende, kunne trække deres spillere ud i den mest defensive mark og være ligeglade med de mange enere og toere. De vindende grænseslag var der ikke (vand)kraft til. 


Saad Ahmed angriber


2. holdet opad

2. holdet har en lidt blakket sæson, men er ved at kravle opad i tabellen og indtager i øjeblikket en 2. plads men med en kamp mere end de nærmeste. Albertslund fører.

Søndagens kamp mod KB II endte med en gevinst på 63 points mod nogle KBere, der heller ikke indtog væske og bevægede sig i dertil svarende tempo.

Sair Anjum gav os en drømmestart med 30 på 27 bolde, Bilal Ali var længere om det (24 på 56 bolde).


Ex-DCF formand Thomas Kentorps frygtede finger fjerner Bobby Malik fra
begivenhederne mod KB II

Det er altid en fornøjelse at fotografere anføreren Raja Khan, når han erved gærdet. Hans arbejde i legside, når han er ved gærdet, giver de mest utrolige situationer. Hvordan kan han f.eks ramme bolden med dette stød


5 gærder var ude for 102. Junior Saud Munir (69 på 86 bolde) og Usman Akram (19 på 49) var længe om at komme i gang, men efterhånden malkede de kastningen på KB’s opgivende mark Zeshan Khan og anfører Raja Khan svingede lidt rundt til sidst og vi endte med 213/9.

Zahid Shah (ældste Shah bror til Zishan og Hamid) og Zeshan Khan (2/11) fjernede toppen, så KB var 3 ude for 27. Fjerde faldt først ved 103. Waqas Yasin, der ofte er løs, men til gengæld også bryder partnerskaber, blev tilkaldt og endte med 4/32. KB ude for 150.