Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

T 20- gevinst til andetholdet over AB

Mandag d. 4. juli 2022 kl. 22:20 af Henrik Pfaff

Weekenden bød kun på en enkelt seniorkamp, nemlig andetholdets T 20 hjemmekamp mod AB. Aberne åbnede med vores tidligere medlem Zeshan Aslam, men han måtte hurtigt lade livet til Zeshan Khan.


Et par af vores kastere fik lidt ”tæsk”, mens Ehsan Karimi (2/22 på fire overe) og Asad Shah (1/11) også på fire) var mere vellykkede.

I alt fik AB 131/6 på den for en gangs skyld hurtige bane. Det var grimt at se ekstrarubrikken, der lød på hele 36 points. En uskøn blanding af no balls, byes og udenom. Nu hjalp de heller ikke på det, at vores normale keeper og anfører Vatsal Prajapati tillod sig at holde ferie

Toby Adams var mere angrebsvillig end vi normalt ser ham, selvom der kun var to firere under hans 44.


Toby Adams I en uforklarlig stilling

Toby Adams i et dramatisk angreb

Said Alam giver den en på hatten

Said Alam gør forstudier til en optagelsesprøve på dansk danseakademi


Said Alam (44x) er pludselig begyndt at både se og ramme bolden og efter gærdespiller nr. 2 og 3 var faldet uden at besvære regnskabsføreren havde han og Toby en vindende gærdestand, selvom Toby gik til sidst. Vi passerede for 5 gærder. Det hjalp godt på det, at AB brugte en kaster, der kostede 19 i en over bestående af firere og pilskæve bolde.

Andetholdets kamp mod KB næste weekend er udsat til d. 24. juli.

Drengelandskampe

Vi havde fire drenge med på det drengelandshold, der spillede mod Schweiz i Køge, nemlig Saif Ali Alam, Mustakim Aslam, Hashim Rasul og Ammar Anwar.

Dem, der skulle lave noget, lavede ikke rigtig noget og da der var gået 7 gærder for 116, kom vores ret ubeskrevne kort Ammar Anwar ind og holdt sammen på gærdesiden, så der blev battet næsten 50 overe. Ammar endte som næsthøjest med tålmodige 16 på 44 bolde. Danskerne scorede 161.

Kastningen var en svanholm-succes med 5 gærder for 21 til holdets anfører Hashim Rasul og 3 gærder for 9 til Mustakim Aslam. Gæsterne scorede 81.

De to hold spiller en 50 overs kamp mandag og en T 20 tirsdag (fra kl. 9.00 !!) på Svanholm Park