Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Tænk at man kan vinde en elitedivisionskamp over Glostrup med en score på 70

Søndag d. 29. august 2010 kl. 11:54 af Henrik Pfaff

Efter en af de mest besynderlige kampe i den bedste danske cricketrække nogensinde vandt Svanholm topopgøret i Glostrup med 75-56.

Det burde ikke kunne lade sig gøre, at vinde en elitedivisionskamp, når man kun scorer 70. Men en kombination af Glostrups elendige efterårssæson og spillernes deraf manglende tro på sig selv, den dødelige svanholmkastetrio Brett Mulder (4/11 på 7 overe), Bobby Chawla 1/6 på 8 overe) og Sair Anjum (3/21 på 8 overe) skabte gevinsten. Og så selvfølgelig at vi greb næsen alt - også de svære, som den Ali Ahmed tog på Shezad Ahmed, der holdt sammen på Glostrup.
 
 
 
                                      Glostrups anfører Martin Jensen ser ikke begejstret ud,
                                      da dommer Jesper Jensen dømmer ham ud grebet
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Michael Jeppesen kastes af Anjum                                                   
 
 
                                                        Glen Larsen caught behind
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Borchersen går selv - sammenbidt - Chawla har kastet             
 
 
                                        Glostrup er færdig. Sair snupper sidste mand med ben for
 
 
 
Vores halvleg varede 36 overe. Ikke meget at skrive hjem om bortset fra, at alle spillerne gjorde hvad de kunne, selvom det blev småt. Zishan var ikke tosset i begyndelsen (22), men vi stod med 8 ude for 56, da Zameer Khan (16) og Bobby Chawla (10) havde en lille gærdestand.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Zameer Khan stokket ud                                                                  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
             Søren Vestergårds ophold blev kort, selvom dette drive ser godt ud                      
 
 
Vi er dermed fortsat med i kampen om DM. Vinder Herning sine sidste to kampe over Husum og Glostrup og vinder vi vores over AB skal der en omkamp til om DM. Sådan som koefficienten er i øjeblikket bliver den i Herning, men det kan ændre sig.

Ellers tillader vi os at bruge referatet fra Glostrups hjemmeside. Det fortæller en hel del:

28-08-10
 
Hvis man troede, at nu kunne det ikke blive værre - ja, så tog man altså fejl! Glostrups 1. hold tog i dag imod Svanholm på hjemmebane i Solvangsparken. Svanholm vandt lodtrækningen og gik til gærdet. Under markturen satte Glostrup vel næsten ikke et ben forkert og rystede Svanholm ved at tage holdet for 70 runs. Så tænkte man, at den lå lige til højrebenet - endelig en sejr.
 
Men niksen biksen. Glostrup fortsatte sin katastrofale dårlige tendens med at batte som et hold fuldstændig drænet for selvtillid og vilje. Tænk at man kan gå fra 30 for 1 på 8 overs til all out 56 på 32 overs. Det burde ikke kunne lade sig gøre, men ikke desto mindre, så var det en realitet i dag. Dette nederlag kommer til at gøre ondt i lang tid. Godt at der kun er en kamp tilbage i sæsonen - det er vist tid til lidt selvransagelse.