Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Træner ankommet, testet, coronafri og fuld af energi

Mandag d. 15. juni 2020 kl. 07:27 af Henrik Pfaff

Så kom sæsonen omsider i gang . Sæsonen, der er afkortet med halvdelen og som forhåbentlig bliver en parentes i historien, der aldrig gentages, men som vi kan tale om, når vi bliver gamle, blev startet med et par træningskampe mellem vore egne.

På nær Hamid Shah, der spillede eminent hele vejen igennem, forekom det, at rusten ikke var gået af en del af spillerne. Dog må vi sige, at Jonas Henriksen så bedre ud end før, det skyldtes nok hans New Zealand-ophold.

Vores nye træner Muhammed Adnan Akmal var med, men det er åbenbart ikke så nemt som I Pakistan, hvo han for ikke længe siden har scoret et par centuries i første klasses cricket.


Zishan modtager træner Adnan Akmal i lufthavnen – ikke sjov at flyve i 5-6 timer med mundbind


I første kamp cuttede han ud i hænderne på den frem sig kastende Abdullah Mahmood for 2. Vores lille nye junior fra Bov i Sønderjylland Ehsan Karimi fik sit livs fornemste skalp og kastede sine left armspinnere glimrende (2/14 på 5 overe).


Træner på vej ud med dommer Glenn Larsen og Lucky Malik


I anden kamp forsøgte han sig med et af de omvendte moderne slag og ramte igen Abdullah (også 2). Vi skal nu tilføje, at han ligner en million i båsene og har vist sig som en energisk og dygtig træner.

Han ankom i forrige uge og det lykkedes os at få ham testet (negativ) hurtigt, så vi med god samvittighed kunne slippe ham løs på vore spillere under træningen.

Kampene nu om stunder foregår under coronaregler med håndsprit hver 10 over og ingen må komme nær i hinanden.

Førsteholdet spiller T 50 mod Albertslund hjemme på lørdag, T 20 ude mod de samme på onsdag, mens 2. holdet spiller T 20 hjemme mod Bella tirsdag og T 50 hjemme mod Glostrup søndag.

Resultaterne: T 50 kamp Hold A 93 all out (Hassan Rashid 20, Abdullah Mahmood, Chris Chamberlain, Ehsan Karimi og Mads Henriksen alle to gærder for henholdsvis 8, 21, 14 og 12). Hold B 94/3 (Hamid Shah 35).

T 20 kamp Hold B 135/8 (Hamid Shah 83, Jonas Henriksen 2/34).Hold A 116/7 (Jonas Henriksen 34, Zishan Shah 23, Hamid Shah 2/15)


Hamid stokkes ud (kaster Mati Malik) efter 83.

Jonas så ud til at være i topform

Vores nye kasserer Sonny Mahmood hygger sig. Han har to sønner Abdullah og Musa på 1. holdet

Der hygges. Stående i midten nyerhvervelsen australske og dansk gifte Chris Chamberlain og siddende ved bordet vores keepers familie, der fulgte ham fra Odense