Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Tre svanholmere i top ved Wikings cup

Onsdag d. 6. juli 2011 kl. 22:41 af Henrik Pfaff

Trods det største skybrud i meteorologernes erindring dagen før slutkampene lykkedes det at gennemføre DCF’s stort anlagte fem nationers U-15 stævne over 15 kampe kaldet Wikings Cup (plus Danmarks B-hold) på Svanholm Park i dagene d. 1.-4. juli.

Stævnet sluttede med den forventede og planlagte ”finale” mellem Danmark og Holland. En spændende match, hvor hollænderne trak det længste strå med en gevinst på 5 points eller med slutcifrene 105/7- 100/4. Mads Henriksen, Svanholm førte det danske hold an med 52 not out og blev en naturlig ”man of the final” ved tillige at tage 2/13.

topscoreren mod Holland Mads Henriksen i aktion


Danskerne startede skuffende med et nederlag på 123/2-122 til Belgien, der dog ikke senere gjorde sig særligt i turneringen. Senere blev det til sejr 75/5 – 74/10 over Schweiz og105/7 – 102/5 over Luxemburg samt sejr over Danmark B.

Mads Henriksen var holdets dominator fulgt op af Jannik Wiese på gærdesiden, mens legspinneren Toke Larsen, Svanholm fik flest gærder med to kampe med 3 gærder i begge og erobrede i alt 7 gærder fulgt af Mads Henriksens 6.

Det danske A-hold. Mads Henriksen i forreste række som nr. 3 fra venstre, Toke Larsen i bageste som nr. 4 fra venstre


Svanholms Saif Ahmed scorede 52 – stævnets fjerde højeste score – mod Belgien. To hollændere og Mads Henriksen med samme antal var de fire.

Hold fra fem lande samt Danmark A og B mødtes på Svanholm Park