Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Trekvart skidt søndag, selvom vi sparede 10.000 kr.

Søndag d. 23. april 2017 kl. 15:59 af Henrik Pfaff

Søndagen blev en ¾ nedtur for vores seniorafdeling. Det startede så godt med at vejret holdt så nogenlunde 2. påskedag – vejrudsigten havde ellers lovet forfærdeligt vejr med slud og regn, men det undgik vi næsten – det ville ellers have kostet os 10.000 for en forgæves rejse til Herning og senere om igen.

Det ¼ gode resultat kom mod Skanderborg i en T 20 i Herning, hvor man har fået lov til at anlægge betonpitch, så bolden hopper voldsomt og skimmede afsted i det våde vejr. Det skal der nok komme meget larm ud af senere, når et antal spillere er blevet ramt. Aldeles uforståeligt, at klubben har fået lov. Asfalt og betonpitche blev afskaffet for mange år siden, men landstræneren render rundt og advokerer for dem stik mod egne interesser. DCF giver bare lov og de breder sig.

Selv en Frederik Klokker kunne ikke få ram på bolden under de usædvanlige og våde forhold og han blev kastet af Saud Munir i et desperat forsøg på at forcere i niende over.




Saud Munir bør nyde øjeblikket. En frustreret Frederik Klokker slår ud

De øvrige skanderborgspillere gik det ikke bedre og jyderne opnåede kun 88/6: Saud Munir fik Klokkers skalp blandt 2/15 og Saif Ahmad 2/10.

Vi passerede i 16. overe med Zishan Shah (38) og Saad Ahmad (24x) i front.

Vi kunne vel stille et halvt hold fra landsholdstruppen, men alligevel lykkedes det os efterfølgende at tabe til Herning, der ikke havde en af slagsen.

Zishan Shah (18), der har båret os hidtil, blev stokket på en udenom, men hans 18 gjorde ham alligevel til topscorer. Vi kunne skrabe 110 sammen – det kastede vi ikke godt nok til at forsvare – Herning passerede for 4 gærder på 18 overe.




Zishan Shah stokkes ud på en udenom mod Herning



Zameer Khan gribes ud i muligvis hans sidste optræden i år – han skal til England


2. Holdet
Kan man forestille sig at opholde sig 2 påskedag, når andre svælger i påskefrokost, på den tidligere flyveplads Kløvermarken i stiv kuling og nogle graders varme. Intet sted at gå ind, vores arme regnskabsfører måtte sidde udenfor – Nørrebro havde ingen af slagsen.

Både pitch og baneforhold opmuntrede ikke til store scorer. Nørrebro startede dog med 110/7 og vore åbnere kunne simpelthen ikke få bolden afsted. 43 efter 13 overe – og selvom både Bobby Malik (ca. 30) og Kizhar Javaid gjorde et behjertet forsøg, nåede vi kun 90.

Vores 3. hold holdt AB II nede på 120/7 (Waqas Ali 3/14). Vi kom gevaldig tæt på 118/9 mest takket være Waqas Ali, der fik gang i scoringen med 31, mens Sonnich Thacker lavede 26.