Cricket  »  Resultater
Om Svanholm Cricket
Seneste cricket nyheder
Cricketresultater
Holdinformation
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Cricketudstyr / Cricket udstyr
Svanholm Cricket Udstyr
English

Vi chasede i to kampe 197 og 169 i T 20 DM og vandt for 7 gang i fjorten år

Tirsdag d. 1. september 2020 kl. 07:47 af Henrik Pfaff

Det var intet mindre end utroligt, hvad der hændte på Hernings lille bane, da vi endte med at vinde vores 7 danske T 20 mesterskab siden 2007 og det første officielle af Danmarks Idræts Forbund godkendte.

Bowlerne havde ret umulige forhold på den lille bane og blev slået til alle verdenshjørner. 19 seksere måtte de tage imod mod KB og 10 mod Skanderborg – det er 224 points !

Undtagelsen var Saud Munir med 4 for 31 mod KB og 2 for 25 mod Skanderborg.

Men gærdespillerne – dem har vi lyst til at skrive om.

Stævnets første kamp stod mellem KB og Skanderborg og man kunne knap tro sine egne øjne, da den blev vundet med så små cifre som 100 – 75 af Skanderborg. Det forklaredes blandt andet med, at forholdene var vanskelige, fordi bolden ”skimmede” på pitchen efter den megen regn dagen forinden.

KB vandt lodtrækningen og gik først til gærdet mod os og slap alle hæmninger og lavede 197/9.

Jonas Henriksen, Adnan Akmal og Zishan Shah besværede regnskabsførerne med samlet to points og vi var 3 gærder nede for 17 i den tredje over.

Men Hamid Shah stod der og blev stående og i en chanceløs halvleg scorede han 99, de fleste sammen med Mads Henriksen (46 på 24 bolde) i en fjerdegærdestand, der bragte os på 95 efter 9 ½ over, før han blev grebet ud.


Sekser til Hamid (foto: Peter Power)

Mads Henriksen gribes mod KB (Foto Peter Power)

Saud glemmer det sikkert, men vi andre gør det ikke. Kom ind på næstsidste bold mod KB, vi manglede 1 for uafgjort og i stedet for at lave et normalt stød prøvede han at løfte bolden bagover. Kastet ud (foto: Peter Power)


Så der manglede altså stadig 102 i lidt over 10 overs, da Wahab Hashmi kom ind og hjalp Hamid op til 174, før han blev grebet ud.Vi manglede nu 23 med 16 bolde tilbage. Musa Mahmood, Lucky Ali og Saud Munir brugte 6 bolde for at lave sammenlagt et points, mens Hamid Lavede 21.

Atta Ullah tilsyneladende rolig ind til sidste bold. Vi vidste, at 1 point var nok og det scorede han, så kampen endte utrolige 197-197 med Hamid som helten med 99 not out på 61 bolde (5 seksere, 5 firere). Man kunne i den grad have ondt ham et century, men det var ikke en kamp, hvor man tænker på den slags.

Mod Skanderborg

KB var stort set ude og tog hjem i skuffelse og ville ikke vente på evt. sølv eller broncemedailler.

Vi havde til gengæld fået en umanerlig gejst og tænkte, at Skanderborgs indledende 169/7 var opnåelige mod et jysk kasteangreb, der var svagere end KB’s.

Men igen i knibe, da Jonas Henriksen, Adnan Akmal og Zishan Shah var ude i 6. over for 43.

Atter stod Hamid Shah (43 på 22 bolde) som samleren, men måtte forlade kampscenen ved 70 i den niende over.


Wahab Hashmi gribes på stregen mod Skandrborg (foto Peter Power)

Adnan Akmal i vanskeligheder (foto: Peter Powe)


Så de resterende skulle altså score 100 på 10.3 overe.

Det klaredes mest af Mads Henriksen på brutal vis (66 på 37 bolde, 8 seksere, en firer) og han fik eminent bistand af vores junior Musa Mahmood, der uberørt af larmen lavede 32 på19 bolde og ikke generede sig for at slynge blandt andet to seksere ud. Vi passerede for 6 gærder med 2,2 overe igen.

Tillykke – de fejrede det velfortjent på en restaurant i Odense på hjemvejen, men Mads og Jonas tog til konfirmation på Langeland, men gad vist om konfirmanden stadig var vågen, da de nåede frem.

Vores hold skal nu lørdag d. 19. september, så vidt vides i Skanderborg, spille en T 20 kamp om at være med i ICL-turneringen næste år – den turnering i Spanien, som vi var med til i 2018, men som Skanderborg kvalificerede sig til i 2019 og skulle have været med til i år.

Turneringen, der blev aflyst i 2020 på grund af corona, skulle have bestået af 16 hold med indledende regionale puljer. Men hvem ved om coronaen har sluppet sit tag i 2021.


Man of the tournament Mads Henriksen med næstformand i DCF og pokaloverrækker Carsten Pedersen (foto Peter Power)

1. Holdet. 5 minutter efter kampslut styrtede det ned, så overrækkelsen af medaljer foregik under tag

Bagest : Toqeer Ahmed, Atta Ullah, Hamid Shah, Mads Henriksen, Adnan Akmal, Zishan Shah (a) Jonas Henriksen og Saud Munir.

Forrest Abdullah Mahmood, Musa Mahmood, Lucky Ali og Wahab Hashmi (k). (Foto Peter Power)


2. holdet

Mens alt de stod på spillede 2. holdet mod Ishøj II, der startede med 121 (Asad Shah 4/32, Waqas Ali 3/16) i den på grund af regn og dårlig vejrudsigt nedsatte kamp til 2 x 35 overs.

Nyerhvervelsen Waqas Ali (der dog har spillet for os for en del år siden, før han tog til Sverige) var bedste batter med 35, Said Alam 26 og vi passerede for 7 gærder).

Atter søndag skulle andetholdet i kamp, denne gang hjemme mod Kolding, der måtte stå i marken i næsten 50 overe, mens vi arbejdede os frem mod 203 all out.

Chris Chamberlain (31 på 67 bolde) og Amod Mahajan (29 på 59) havde en omhyggelig fjerdegærdestand, der bragte os fra 69 til 125. Inspireret af hændelserne i Herning scorede Musa Mahmood 47 på 54 bolde og Zeshan Khan (28) endte med at dreje gaflen rundt i Kolding med 28.

Kolding ude for 148 på små 40 overe. Abdullah Mahmood, Lucky Ali og 2 gærder for rundt regnet 20 til hver.

3. holdet tabte med et stående gærde ude til AB II. Wahid Mahmood og Adyan Hussain var dem, der hjalp mest med til at få vores score op på ca. 132.

Topkamp lørdag

På lørdag kommer Skanderborg til Svanholm Park og skal spille en af de kampe, der afgør mesterskabet