200 engagerede skolebørn fra Brøndby fyldte Team Danmark Hal med cricket

Søndag d. 12. april 2015 kl. 14:15 af Henrik Pfaff

Første store skolestævne måske en model for fremtidig idræts/skole samarbejde.

200 engagerede børn fra 8 3-4.klasser i Brøndbyvester- og øster skole dystede med stor entusiasme i Team Danmark Hallen , da Svanholm med Jørgen Jønsson som den store igangsætter - og arbejdsmand - afsluttede et skoleforløb, der var inspireret af den nye folkeskolestruktur – og hvor Svanholm og DCF ved breddekonsulenten Frederik Klokker søgte at skabe en generel og model for, hvorledes skolearbejdet bedre kan blive til gavn for skolerne og klubberne end hidtil.

Det var et forløb, hvor Svanholm havde sørget for instruktører til 10 forudgående forløb ude på skolerne, således at klasserne kunne gøres klar til det ”afgørende skolestævne”. Ude på skolerne tog Jønsson, Frederik Klokker og Søren Vestergård sig af opgaverne.

Team Danmark Hallen var delt op i tre afdelinger, således at de otte klasser kunne spille en indledende turnering, der afsluttedes med slutkampe, der afgjorde placeringerne . Alle var vindere og ungerne ydede så stor og engageret indsats, at det næsten var nødvendigt med høreværn for at kunne opholde sig i den store hal. Frederik Klokker, Saad Ahmad, Jørgen Jønsson og en af skolelærerne klarede på skift dommeropgaverne på de tre baner.


Alle deltagere er lutter øre, når der bliver orienteret om stævnet 

En af de kvikke drenge i aktion under stævnet

Der er gang i den


Svanholm vil nu gå i samarbejde med Brøndby Kommune søge at udvikle et koncept for samarbejdet idræt/skoler for hvordan et mere formaliseret samarbejde mellem Kommune skoler kan laves. Det vil være af interesse ikke blot for de øvrige danske cricketklubber, men også for DIF, der var med på sidelinjen ved dette afsluttende stævne.

Brøndbyvester-klasse 3.C blev kneben vinder med to points i finalen over Brøndbyøster skole-klasse 4.D, som scorede 50 points mod Brøndbyvesters 52 points. Brøndbyvester-klasse 3.B blev en flot nr. 3 med en sejr på 20 points over Brøndbyøster-Klasse 3.B.. kampen om 5-6 pladsen blev uafgjort med 41 points til hvert hold - Brøndbyvester 3.A og Brøndbyvester 3.D som begge således blev nr. 5.


Det glade vinderhold Brøndbyvester 3. C