472 points på 59 overe- eller 8 points i snit

Mandag d. 17. august 2015 kl. 20:37 af Henrik Pfaff

Man skulle tro, at Svanholm havde fået ny bane. I weekenden scorede 1. og 2. - holdet sammenlagt 472 points på 59 overe eller noget med 8 i snit. Nej, vi har ikke fået ny bane – den er heller ikke blevet mindre. Men den er hård og først og fremmest havde Mads Henriksen været i gang med græsklipperen om fredagen, så den var klippet helt ned, så gærdespillerne virkelig fik udbytte ud af deres stød og bolden nærmest tog fart på vejen ud.

Ishøj startede 1. holdskampen med 248/3. Vort tidligere medlem Monty Singh scorede 125 på 147 bolde, hvilket senere skule vise sig at være for langsomt.


Beskrivelse: http://www.svanholm.cc/files/38-07082015193721/2278-pqotkahbfz_16082015214132.jpg

Saif Ahmad jubler over sit century


Det var vådt i begyndelsen og fastbowlerne kunne ikke stå fast, så Ishøj startede med 58 uden gærdetab på de første 13 overe, hvilket ikke lovede godt. Hamid Shah endte med bedste kasteresultat med 2/52 og selvom Amjad ikke fik nogen gærder – og kostede 44 var det vigtigt nok, at han var billig i de sidste overe og Monty var ikke ovenpå på ham.

Vi startede ved gærdet som vi skulle nå 500.

Zameer overlevede ikke den første over, men Saif Ahmad var upåvirket. Han og Mads Henriksen skiltes først ved 189 i over nr. 27. Da havde Mads, som spillede væsentligt mere med sordin (dæmpet) end Saif scoret 74 på 77 bolde og havde altså virkelig fået bonus for sin tid på plæneklipperen. Saif fortsatte og slog så hårdt at han i de sidste par overe forstuvede fingrede på to ishøj -markspillere, hvoraf den ene måtte have fingeren rettet ud af vores tilstedeværende lægestuderende Sair Anjum. Begge udgik, så man må sige, at det var godt for Ishøjs fingre, at kampen holdt op ellers havde klubben ingen 1. holdsspillere til næste kamp.

Saif Ahmad lavede 128 not out på 104 bolde og til sidst kom Hamid Shah ind og præsterede 32 på 20 bolde med tre seksere. Saif lavede to seksere og 7 firere. Vi passerede de. 247 på 34 overe for tre gærder.


Beskrivelse: http://www.svanholm.cc/files/38-07082015193721/2277-grxbsheauo_16082015214132.jpg

Saif Ahmad var her og der og alle vegne - her som kaster

Det var Saif Ahmads femte century i år – et mod Ishøj i elitedivisionen, et mod Essex 2.nd eleven i England, et mod KB junior, et i mod Vest i T 20 juniorturneringen med Swansea og et mod Swansea

2. holdets kamp mod Esbjerg gik efter samme mønster.

Esbjerg var også glad for den store bane og scorede 173, hvilket de sikkert syntes kunne være en god score (anfører Raja Khan 4/28, Zeshan Khan 2/2 og Hassan Rashid 2/44).

Og så gik det efter samme melodi som 1. holdets kamp mod Ishøj. Hassan Rashid hamrede bolden ud over grænserne og præsterede 55 på 36 bolde. Saif Anjum gik for 10, Jonas Henriksen for 12, og så var det tid for en anden 1 holdsspiller Mati Malik, der ligesom Hassan Rashid har fået lidt regenerationstid på 2. holdet. Han syntes sikkert, at det var sjovere at lave 82 på 62 bolde end at sidde udenfor på 1. holdet og se de andre folde sig ud.




Mati Malik driver i 2. holdskampen mod Esbjerg

Vi passerede med 174/3 på 25 overe.