50 års jubilæum - Et sjældent syn i dag.Søndag d. 21. august 2016 kl. 10:50 af Henrik Pfaff |
For 50 år siden debuterede Lars Bech Hansen i Nykøbing Mors. Den gang var befordringen inkluderet to sejlture og en tur i Volvo. Den 7. august havde den mangeårige Svanholm-og klubleder samt tidligere landsholdspiller Lars Bech Hansen et stort og mindeværdigt jubilæum. af Jørgen Jønsson Det var nemlig 50 år siden, han i Jønssons hurtige 544-Volvo, sammen med fa. Jønsson og Nistrup vovede pelsen, og drog med dem til sin debut i den bedste danske række, hvor det i stor fart gik til Nykøbing Mors, hvilket dengang tog en hel dag med bil og sejlture. Den hårdtslående Lars Bech Hansen i action Lars Bech Hansen fortæller: ” Min første kamp i 1966, hvor jeg debuterede mod Nykøbing Mors, som dengang havde et godt hold, hvor sjovt nok var også den tidligere åbner og konkurrent Henning Jensen, Nykøbing også debutant. Han var i øvrigt meget svær at få ud, scorede 77 points. Jeg husker, at vi vandt kampen sikkert. Dengang var det meget besværligt at komme til Nykøbing Mors. Broen over Storebælt var slet ikke i støbeskeen og den nye Lillebæltsbro samt Sallingsundbroen var heller ikke bygget, men da vi først var kommet til øen, var det da hyggeligt. Vi fik natmad og overnatning på Morsø Vandrehjem, som havde en meget underholdende bestyrer Jørgen Holbeck, som havde smurt rejemadder, da vi ankom lige efter midnat med ”Pinen og Plagen” . Det hed båden, der sørgede for vi kom til øen Mors” siger Lars Bech Hansen. Som anfører for holdet husker referenten tydeligt, at den store øvelse var, på et tidspunkt, at frigøre os for den gæstfrihed, som Jørgen Holbeck altid øste ud af. Vi skulle jo spille en vigtig 1.divisionskamp, som blev refereret fyldigt i Morsø Folkeblad. Det var den store sportsbegivenhed på Mors, hvor cricketholdet dengang var øens flagskib. Lars Bech Hansen spillede de næste 22 år på Svanholms førstehold og scorede sammenlagt 7671 points med et gennemsnit på 25,8 inkl. 5 centuries. Samlet blev det til 403 kampe og 4 på det danske landshold, som nok var blevet til flere, hvis Lars ville have fløjet. |