Andetholdet endte på tredjepladsen

Søndag d. 9. september 2012 kl. 20:02 af Henrik Pfaff

Svanholms 2. hold endte på 3. pladsen i 1. division – man kan også sige, at vi nu har landets bedste hold i form af 1. holdet - og vi har også landets 11 bedste hold i form af 2. holdet. Det er da meget godt.

Så det viste sig rigtigt, at vi sagde ja tak til at rykke en række op. Det gav nogle bedre udfordringer end under tilværelsen i 2. division øst

Årets sidste kamp mod den ene af nedrykkerne Fredericia (Køge er den anden) blev ikke ophidsende. Fredericias gærdespillere slås mest for at overleve og brugte mange overe på at lave 129. Kizhar Javaid er kommet sig her sidst på sæsonen og endte med 4 gærder for 11 på lidt over 9 overe.

Når Svanholm stiller op med folk som landsholdsspiller i dette forår James Moniz (35 på 20 bolde) og andre fra vores 1. holds trup, er 129 ikke meget af en score. Svanholm passerede for to gærder på 23 overe (Mati Malik 40 not out og Mads Henriksen 36). Holdet kan som helhed se tilbage på en rimelig sæson.


Den, der søger, skal ikke finde, erfarer Jamez Moniz

Sahadat Riaz får en fredericia-man grebet ud