Arbejdssejr til 2. holdet, hvor ankerkastning var nyttig

Fredag d. 23. juni 2017 kl. 12:16 af Henrik Pfaff

2. holdet mødte lørdag hjemme nyoprykkede Copenhagen, der absolut er et rimeligt mandskab domineret af indere, hvilket kunne konstateres under drikkepauserne, hvor der var afsætning på vandet i modsætning til vort hold, hvoraf mange på den hede dag fik ramadanens velsignelser at føle.

Der var flere af vore gærdespillere, der kom lidt i gang, men tilbagefald i toppen af gærdesiden, hvor vi havde 4 ude for 53, betød at Sahadat Riaz blev bedt om (eller bare gjorde det) at kaste anker og holde sammen på tropperne


Så på 47 bolde lavede han 13, men det var nyttigt nok, fordi nogle udmærkede modstanderkastere have opbrugt deres overe, da Bobby Malik (30) kom til. Også anfører Raja Khan kastede anker med 25 på 43 bolde, men han sørgede for, at Zeshan Khan (15) nåede at vise, at der er gået en gærdespiller tabt i ham.


Højere oppe i gærdesiden viste treeren Kizhar Javaid (22), at vi har haft en god spiller gående rundt på 3. holdet en del år.

Vi battede næsten overne ud og nåede 163.


http://www.svanholm.cc/files/38-09062017062930/2830-iwomxrueez_21062017102800.jpg




Anfører Raja Khan udvidede sit repertoire fra cuttet til andet


http://www.svanholm.cc/files/38-09062017062930/2829-anqanxlbch_21062017102800.jpg


Very, very late cut Mr. Malik


http://www.svanholm.cc/files/38-09062017062930/2832-fvfjymufav_21062017102800.jpg


Ups – de slyngler kaster på midterpinden til Waqas Ali


Stort set uden undtagelse lignede vore modstandere nogen, der kunne batte, når altså ikke de mødte virkelig kvalitetsbowling, som den Zeshan Khan præsterede. Hans bolde (3/16 på 7 overe) piftede for det meste centimeter forbi gærdepindene og også Sahadat Riaz 2/21 på 7 var ovenpå. Mod afløsningskasterne lignede Copenhagen imidlertid nogen, der kunne vinde, selvom det ikke ligefrem var overbevisende at se dem parere anfører Raja Khans høje dalende bolde. Khan tog 2 for 19 og kunne sammen med en vellykket gærdeindsats se med tilfredshed på sin indsats.


Old boys fik international sejr

Da den normale old boys skribent meldte fra til mandag aftens kamp hjemme mod Malmøhus skal vi lige have med, at vore old boys ved denne lejlighed måtte spille på bane 1, da lilleputterne havde indtaget bane 2.


Det bekom dem ikke særlig vel med al det løberi på den skoldhede aften, særlig da modstanderne havde en ubehagelig evne til at slå langt og hårdt.


Men det havde vi jo sådan ser også. Vi noteredes for 152/3 på de 20 overe. Allan From 29, Allan Maigård 28 og Dennis Zachariasson 24. Og denne gang kom holdets maskot Juliet Christensen til gærdet og blev løbet ud ved 9. Dennis Zachariasson og Sibqat Riaz holdt modstanderne lidt nede, Allan Maigård fik to gærder og Malmøhus kom tæt på, men ikke tæt nok - 130