Blandet grundlovsferie med 2. hold som lyspunkt

Onsdag d. 7. juni 2023 kl. 22:10 af Henrik Pfaff

Ud af fire opgør var det kun 2. holdet, der gjorde sig i den forløbne forlængede weekend. Hovedkampen stod i Skanderborg, hvor vi uden Saud Munir (spillede i England) -skuffende efter en god start ikke var i stand til at batte 50 overe og var ude på 45 overe for 252.


Usman Kiyani gribes ud efter 21 i debutkampen på 1. holdet


Abdullah Mahmood generede ikke regnskabsføreren



Åbnerne Musa Mahmood (61 på 57 bolde) og Hamid Shah (52 på 43) skiltes ved 96 i over nr. 14, fulgt af veloplagte Wahab Hashmi (60 på 59 bolde). Med 125 for 2 gærder efter halvdelen af overne var kastet så der lovende ud, men så raslede det.



Godt kastende Toqeer Ahmad erobrer et offer


Det virker på samme måde som at trykke på en knap


imponerende greb af Wahab Hashmi – alle billeder fra Skanderborg thanks to Peter Power



På Skanderborgs minibane, betonpitch og lynhurtig outfield skal man simpelthen sådan en sommerdag lave op mod 300. Vi fik forhåbninger ved 5 for 166, hvor Skanderborgs topscorende korrekt spillede lejesvend Ryan Cartwright (88) var ude, men der blev passeret, uden vi skabte spænding. Toqeer Ahmad bedste kaster med 3/45.

Skanderborg havde 125-års jubilæum og bagefter fejrede de to hold begivenheden.

To gevinster til andethold

2. holdet havde lørdagsbesøg hjemme af Herning. Med vores to åbnings- hovedkastere Usman Kiyani og Asad Shah på vikarjob i Skanderborg skulle det blive to nye, drengespiller Mustakim Aslam (9 gode overe 3/32) og juniorspiller og legspinner Harris Raswan (3/60), der skulle udfylde 18 af overne. Harris kan man måske kalde for matchwinner, da han kastede Hernings gode landsholdsspiller Surya Anand ud.

214 på den lynhurtige bane mod et lidet bredt kasteangreb forekom overkommeligt, men først, da vi havde 3 ude for 60 og derefter, da velspillende Toby Adams (52) var faldet, mistede vi vigtige gærder på ryggesløse stød. Arun Kumar heldig med at holde sammen på det med 38, mens Raja Abid Sana (31x) og Harris Raswan (17 x) reddede butikken ved i en ottende gærdestand at hæve fra 180 til de sejrsgivende 215/8.

Grundlovsdag stod menuen på en T 20 kamp mod elitedivisionsholdet Soranerne.

I modsætning til Herningkampen knaldede åbnerne Zishan Shah (51) på 44 bolde og i særdeleshed James Moniz (88 på 45 bolde !!) bolden rundt omkring. Usman Kiyani fulgte op med 26 og vi endte med 190/5 på de 20 overe.


Soranernes kaster får sving i bentøjet hos Zishan Shah

50 år og mere fit end de fleste unge, 88 og still going strong James Moniz klappes ud efter sine 88

Soranene var nu heller ikke venlige mod vores åbningskastere, men da spinnerne blev introduceret, dæmpedes tempoet. 129 blev det til. Tilbagevendte Zeshan Khan 4/29 efter en første over, der kostede 15!!

Tredjehold gik ned.

Tredjeholdet indledte med 181 i 3o overs- kampen mod Fredensborg. Saad Rathore 41, Isa Malik 29, Aden Aftab 28.

Men en total hovedløs markindsats betød, at modstanderne passerede på 28 overe for 6. Det var direkte rædselsfuldt/pinligt (vælg selv) at overvære.

Næste uge

Andetholdet skal lørdag til Esbjerg og tredjeholdet til Glostrup, mens førsteholdet søndag gæstes af Ishøj.