Da Alam fuldendte sin metamorfose og Danske juniormestre for 21. gang

Mandag d. 22. september 2014 kl. 21:05 af Henrik Pfaff

Metamorfose er et begreb, der stammer fra græsk og betyder forandring, forvandling, omdannelse og omformning. Det er sådan et smart ord, som teateranmelderne bruger, når de skal være rigtig krukkede, og som vi ikke rigtig huskede, hvad betød, men som af en eller anden grund dukkede op i hjernekisten, da vi skulle beskrive, hvad der er sket med juniorspilleren Said Alam her i efteråret. Så vi slog det op på Wikipedia og fandt ud af det lige præcist er en metamorfose, som Alam har undergået. Svanholm blev i lørdags på Svanholm Park dansk juniormestre for 21 gang siden Korsør vandt det første juniordanmarksmesterskab under DCF i 1955.

AB vandt junior-DM i 2012, Svanholm vandt i 2013 og i den indledende østturnering, der er gennemført med seks hold, har Svanholm og AB vundet hver en af de indbyrdes kampe, så umiddelbart var der lagt op til en spændende finale.


Så man på de to holdopstillinger ville det imidlertid kræve en næsten overmenneskelig indsats fra AB’s to førsteholdsspillere Annique Uddin og Jawad Ali for at snuppe titlen fra os med to spillere fra førsteholdet, hvor de har dominerende roller (Saif Ahmed åbner og Mads Henriksen treer og begge ofte benyttede kastere) . Dertil kom vore dygtige drenge med centuries under bagen fra sidste uge bakket op af øvrige juniorer, der har været flittigt trænende og fået en masse 2. og 3. holds seniorkampe. Den bredde kunne AB ikke mønstre.
Men at det skulle være en af de hidtil ”anonyme” og som lige så godt som Saif Ahmed kunne have været udnævnt til ”man of the match,” det havde vi dog ikke forventet.


Da vi skulle jagte AB’s indledende 98 var åbningsparret Saif Ahmed og Said Alam – endte begge med 42, Alam gik not out.

Mens Saif normalt går hårdt til bolden og ikke er bange for at sprede lidt chancer hist og her, har Said indtil han fik en plads på 2. holdet her i efteråret, været en blokker og en filer, nyttig men ikke underholdende.  Pokker er taget ved ham, da diverse 2. holdsspilere sendte afbud og må indse, at man kan risikere at så kommer en ung mand og snupper ens plads.



Forholdene var utålelig med tæt tåge og støvregn, som selv en telelinse ikke kan fotografere sig igennem.
men det er dejligt at se angreb på bageste fod som her Saif Ahmed


Said har lavet flere flotte halvlege i 1. division – lidt langsomme måske, men alligevel. Men mod AB konkurrerede han med Saif om at score hurtigst – selvom det slet ikke var nødvendigt – og vandt dysten med sine 42 not out på 36 bolde, mens Saif brugte 43 bolde til det samme – og gik, så anfører Henriksen måtte ind og lukke døren for dette års juniorturnering.


AB’s 98 blev som ventet domineret af Annique Uddin, der dog var 52 bolde om sine 42 – besynderligt nok samme score som Alam/Ahmed. Men just chancefri kan man ikke kalde dem. To drop, en lidt vanskelig, en lidt sværere, leverede han. Vi valgte at gå i marken under utålelige forhold med tæt tage og støvregn og sjaskvåd bane – det gjorde man ikke i gamle dage.

Når Saif Ahmed blev man of the match skyldtes det, at det var ham, der, da AB stod i en pæn position med 68 for 2 på 14 overe leverede bolden der tog livet af Uddin – grebet af keeper Alam.




Man of the match Saif Ahmed


Da Uddin var ude og da Jawad Ali blev grebet af Saif Ahmed på Azaan Ur-Rehmans bemærkelsesværdigt billige offspinnere (1 for 8 på 6 overe sluttende af med tre maidens) var det ude med AB, der måtte afgive 4 halegærder (dog også en åbner) til Saud Munir, der endte med 4 gærder for 29.


Trist af vore jyske venner ikke kunne lade sig repræsentere. Efter en masse vrøvl og ballade fik de af DCF både lov til at stille kombinerede hold og ekstra penge, men lige lidt hjalp det.




Det bliver i familien. DCFs pokaloverækker DCF- Søren giver pokal til anfører Svanholm-mads



Svanholms guldvindere: Øverst fra venstre: Mads Henriksen (a), Jonas Henriksen, Ichtesham Asif, Saud Munir. Midterste række:Aske Larsen, Toke Larsen og NabilAsghar. Siddende : Saif Ahmed, Hussain Bashir, Said Alam (k), Azaan Ur-Rehman