Da fire Svanholm-pensionister blev forvandlet til drenge igen. Petersson, Nissen, Nistrup og Jønsson drog til London.

Fredag, den 4. Marts 2016 meddelte bestyrelsen at den havde besluttet, at sige tak til fem mangeårige ildsjæle i Svanholm. Tak for de 40-50 år disse personer har været en særdeles aktiv del af klubbens liv og ledelse. Takken gik til Søren Nissen, Finn Nistrup, Morten Petersson, Lars Hansen og Jørgen Jønsson.

Dagen var ikke helt tilfældig valgt, da det er en første fredag i marts måned hvor Svanholm igennem 14 år har afholdt den årlige ”Loge-fest” for ”Svanholm Ridderne”.

Ved festen rejste Henrik Pfaff sig på Svanholms bestyrelses vegne og holdt en tale om, at klubben i anledning af Svanholms 60 års jubilæumssæson (1956-2016) gerne ville hylde disse fem personer, hvoraf de tre har været med i klubben fra starten i 1956, med et gavekort som hed:

”Seniorcricket oplevelsestur til London 21. – 24. Juni 2016. Herunder en tur til Lords´s og se Twenty/20 kampen Middlesex/Somerset”.

Desværre havde Lars Hansen ikke mulighed for at deltage, men Morten Petersson, Finn Nistrup, Søren Nissen og Jørgen Jønsson mødte alle op i Kastrup Lufthavn den 21. juni som nogle kåde og forventningsfulde unge drenge, der skulle på en form for cricketkoloni i en noget forsinket udgave.

Nogle vil måske tænke, hvordan i alverden vil det gå, med fire så forskellige ”særlinge”, når de skal gå op af hinanden i fire dage?

Lad det være slået fast med syvtommersøm, det gik faktisk over al forventning. Den altid rolige Nistrup, som havde check på undergrundsbanen og alle dens mysterier. Petersson, som havde fået det økonomiske ansvar, som den bundpålidelige bankmand han nu engang er, Søren Nissen, som går sine egne veje, han blev faktisk kun væk en enkelt gang i undergrundsbanen ved Paddington station, og så ham Jønsson der kan tale et øre døvt, i sin iver for at underholde. Trods alle disse handicaps (Petersson og Nistrup er jo vant til dem på Golfbanen) gik det som nævnt over al forventning.

Oplevelserne

Hovedformålet var at se cricket og særligt på en af verdens største cricketarenaer. På grund af regnvejr fik vi kun sammenlagt små 30 overs at se, men hvilken form for cricket, det var. Selve Twenty/20-kampen på Lords startede næsten fra morgenstunden af. Vi gik på kampdagen hele vejen ud til Lords og fik en fin frokost på en Irakisk restaurant, som bundlagde det vi kunne klare. Endnu en speciel oplevelse, men det skulle også prøves.

Om eftermiddagen var vi på rundvisning på Lords, hvor et par gamle ”drenge” med stor viden og ekspertise fik vist os rundt på hele anlægget på en meget interessant rundvisning.

Vi havde talt meget om vejret, og da vi mødte op i god tid, kampstart hed 18.15, havde det regnet i længere tid. Vores håb var naturligvis, at regnen vil stoppe og at vi bare fik nogle overs at se. Klokken 20.30 lå det fast, at der skulle spilles 9 overs til hvert hold, og Middlesex skulle batte først mod Somerset. Da den første bold blev kastet, var kun små 4.000 mennesker på plads. Men inden den første over var færdig, kom yderligere tusinder af tørstige englændere, som have stået nogle timer nede i baren, væltende op på pladserne, og det samlede tilskuertal var ca. 12.000. Alle overværede de 18 overs i et inferno af råb, skrig, fyrværkeri og meget andet underholdning, Det var en kæmpe oplevelse i den forholdsvise korte tid det varede. Med intensivt og godt spil lige fra starten af fik vi i tilgift godt spil. Middlesex vandt den spændende kamp i den sidste over, og vi nåede, trods de få overs, at se et fantastisk markspil, som endnu engang understreger, at skal man gøre sig i Twenty/20-cricket, så skal holdet bestå af atleter i marken.

En anden oplevelse var da Nissen fik overbevist os om at vi skulle tage toget til Arundel i det sydlige England, selv om vejret så dystert ud. Det var godt vi gjorde det. Togturen tog omkring halvanden time og selv om vi kun fik lidt over en halv times spil, var det et utroligt hyggeligt sted denne udkantsdel Arundel, hvor vi fik set det gamle Arundal Castle fra 1600-tallet i dets smukke omgivelser.

Da vi endelig kom til selve cricketbanen i Arundel hvor Sussex skulle spille en 4-dageskamp mod Northamptonshire, stod vi og var i tvivl om vi ville gå ind. For det første regnede det og vi havde kun et par timers tid tilbage, vi skulle jo hjem til London City og se Abba-Musicalen Mamma Mia i teatret, og skulle da også have lidt aftensmad. For det andet, vi skulle give sammenlagt 60 engelske pund, her dagen før ”Brexit”. Så gik Jønsson i gang med sine gamle forretningsvaner med at ”prutte” sig igennem med hensyn til prisen. Det så lidt sort ud i starten med hans foretagende. Hver gang han kørte frem med sine superlativer, vendte billetmanden ryggen til. Jønsson fremturede med flere teser, blandt andet, at vi var fire pensionister, hvad vi jo også er, fra Danmark, der kom fra samme klub som den tidligere Sussex spiller Amjad Khan, som nu spiller for vores klub. Ingen af hans ideer så ud til at virke, men Jønsson gav ikke op, Nu begyndte han at fortælle, at vi fire pensionister udelukkende var kommet fra lille Danmark for at se Sussex spille. Minsandten, efter 5-10 minutters enetale lykkedes det endelig Jønsson at få billetmanden overtalt, da han formentlig ikke mere gad høre på ham, og viftede os alle fire ind. Vi så nogle overs og et typisk engelsk cricketpublikum hvor over 1000 mennesker havde siddet nogle timer og ventet på spillet. Hvad det bedste var, Økonomiminister Petersson sparede således 60 engelske pund.

Skuffende var det dog, at Jønsson ikke forsøgte at få lidt penge tilbage af den entre vi ikke havde betalt. Det havde sat prikken over i-et.

Men igen, rigtig godt initiativ af Nissen. Vi nåede også både middag og musical om aftenen.

Fra os alle skal lyde en stor tak til Svanholm.