Da Zameer fik sin Nooshed

Søndag d. 24. juli 2011 kl. 22:06 af Henrik Pfaff

Det er omkring et års tid siden, at vores 1. holdsspiller, ungdomstræner m.m. den dengang 19 årige Zameer Khan blev viet i Pakistan til sin Nooshed. Også her under større festivitas. Nosheed har nu boet i Danmark siden med Zameer – og nu fandt familien det passende, at ægteskabet også skulle markeres i Danmark med bryllup på pakistansk maner, hvor den får på alle tangenter. Og der blev trykket på dem.

I et stort farverigt selskabslokale i Bådsmandsstræde blev der holdt fest to dage i træk. Første dagen en såkaldt hennafest, hvor ældre medlemmer af familien, kvinder og den slags var med og lørdag skulle det store slag stå. Et par hundrede deltagere var med til at sige tillykke til parret, mange af dem kommet fra Zameers familie i England, Nosheed iklædt en traditionel overdådig pakistansk festkjole, Zameer iklædt sin nyindkøbte kridende hvide festdragt.  Man tænkte med rædsel på, hvad lidt tomatketchup på reversen ville have betydet for festen.



Parret ankommer i en overfyldt sightseeing bus, hvor hele familien fra England og venner var med på køreturen



Man skal jo helst ikke blive våd



Parret ankommer tæt dækket op af en faster t.v. og en fætters kone



De deltagende svanholmere fik lov til at blive fotograferet omgivende parret i deres æresstol. Bagest fra venstre Wajid Hussein, Jamshid Alam, Adil Ahmed, Imran Ahmed, Shabbas Shabiir, Saif Yaqoob, Siddende Søren Nissen, Noosheen og Zameer Khan, Taha Ahmed, Said Alam



Der var mad og drikke i massevis til alle. Mærk den ældre kvinde, der har mænget sig ind i rækken med mænd.
Ellers blandedes kønnene ikke.



Der er tre fingre, der er uden guldringe på Zameers fingre. De må få mindreværdskomplekser



Held og lykke til parret.