DCF’s 60 års jubilæum fejret på Svanholm Park

Tirsdag d. 1. oktober 2013 kl. 07:10 af Henrik Pfaff

I 60 år er der spillet cricket i Danmark under ledelse af et selvstændigt forbund – Dansk Cricket-Forbund, der blev stiftet omkring disse dage for 60 år siden.

Den første cricketkamp, der er bogført, spilledes på Sorø Akademi i 1867 – senere samme år spilledes på Fælleden – et stik af den begivenhed hænger å Svanholm Park.

Et antal år senere, men fortsat i 1800-tallet dannede cricketspillerne og fodboldspillerne sammen Dansk Boldspil Union – DBU . med cricketspillerne som de mest talrige.

Cricketspillerne blev, da man nåede et stykke ind i 1900 i mindretal, men alt for sent brød cricketspillerne ud af den trygge tilværelse under DBU. Takken skal gå til Kurt Nielsen, Frem , der blev DCF’s første formand. 


DCF fejrede det lidt skæve jubilæum med en såkaldt øst-vest kamp på græspitchen på Svanholm Park blandt de spillere, der gerne vil med til VM- kvalifikation i Dubai. Græspitchen spillede på trods af, at det var sidste weekend i september strålende og vejret var lige så strålende. Fra Svanholm deltog Taha Ahmed, Saad Ahmed, Basit Javed og Mads Henriksen. Det hævdedes at Vestholdet vandt selvom Aftab Ahmed fra Glostrup var matchwinner for Vestholdet med 50. Men sådan er der så meget man kan – og har kunnet –undre sig over i det lille forbund gennem årene.



Kampen i gang

To ex-formænd Jørgen Holmen tv. og Ove Dalsgård th. flankerer en ex-kasserer i Svend Mathiasen og allestedsværende Jørgen Jønsson

Mads Henriksen i hans første DCF-kamp på et seniorhold. Mati Malik – th. for Mads – bakker op

Max Overgård, Martin Jensen og Mickey Lund – alle Svanholm – har alle været på landsholdet

Flemming Søegaard, Michael Petersson, Henrik Pfaff, Jens Bredo og Jan overgård repræsenterede også Svanholm på landsholdet 

John Larsen – far til Toke og Aske – har ikke været på landsholdet, men Søren Vestergård og Inger Lund har.

Forrest hustru og mor til Søren Henriksen 


Inviterede var forbundets landsholdsspillere gennem tiderne og diverse honoratiores. Der var vel dukket omkring 100 op og de hyggede sig efter kampen med en buffet og udvekslede gamle minder. Hele det praktiske arrangementet skyldtes en ihærdig indsats af vores egne Lars Hansen og Henrik Pfaff.


Gert Kristensen, arrangør Lars Hansen, Finn Nistrup, alle Svanholm og Hardy Sørensen, AaB var nogenlunde samtidige på landsholdet

Thomas Kentorp, formand for DCF, holder jubilæumstale