Fantastik udvikling af lilleputterne endte med sølvOnsdag d. 20. september 2023 kl. 16:04 af Henrik Pfaff |
Hvis nogen havde sagt til skribenten efter lilleputternes første kampe i turneringen, at de ville ende med sølv ved DM, ville han have nikket venligt men tænkt sit. Holdet har i de fem-seks sommermåneder forvandlet sig. Det var svært at se talentmassen i begyndelsen af sæsonen, men nu står talenterne i kø. Holdet havde det uheld, at det måtte spille en opslidende semifinale mod Fredensborg, mens KB havde kvalificeret sig direkte til finalen. Ifølge vores ledere Shafqat Riaz (vendt tilbage efter så mange år) og Raja Rehan Khan hev semifinalen alt ud af dem. Vi tager den først. Den foregik mod ”arvefjenderne” Fredensborg, der består af indere, som har lært det meste af deres cricket i hjemlandet. Nogle af dem er både dygtige – og højere end de fleste voksne mænd. Det var derfor en bedrift af vores gærdespillere på en stor og langsom bane at producere 114 for 3 gærder mod dem på de 20 tilladte overe. Quasim Idris, der fra ikke a kunne ramme en bold i begyndelsen af sæsonen har udviklet sig voldsomt ikke blot som kaster, men også som gærdespiller, holdt sammen på det, da Fredensborgs kæmper fyrede deres kanonkugler af sted (34 på 41 bolde) og til sidst i halvlegen scorede Ibrahim Anwar nærmet efter behag (47 på 32 bolde). Vi endte med 114/4. Efter lidt af en gyser var alle nordsjællændere ude for 103 – eller 11 for lidt. 3 for21 til legspinner Musa Raja, 2 for 19 til lille broderen mediumpaceren Attah Raja. Finalen var et antiklimaks. Vi fik kun 20 minutters pause og putterne var fysisk og psykisk færdige allerede ved start, mente lederne. Mod dygtige KB lavede vi kun 60 (Shayan Mohammed 20) og dem passerede KB uden gærdetab. I de to finaler mod KB formåede vi altså ikke at tage et eneste gærde ! Lilleputterne, der endte med sølv Bagest fra venstre Nikkelan Sakthievel, Azaan Shabbir, Ibrahim Anwar, Qasim Idris, Awais Alam. Knælende: Benjamin Farhad, Musa Raja (anfører), Attah Raja, Shayan Mohammed |