Farvel til Jønsson med tårer og smil

I det store smukke kirkerum i Kristkirken ved Enghave Plads blev Jørgen Jønsson bisat med et følge, der næsten fyldte rummet. Præsten talte smukt især om Jønssons nære forhold til sin familie og hans omsorg for sine børnebørn. Selvfølgelig fik hans enestående lederegenskaber og hans evne til at samle ungdommen i cricket mange ord med.

Det var i samme kirkerum som Jørgen og Lone blev viet i for mange år siden og selvfølgelig fremhævede præsten, at de to i den grad havde leve op til vielsesritualet.

Der var blomster og kranse fra nær og fjern og rækken af blomster gik næsten ned gennem hele rummet. Af den ældre del af cricketverdenen er der ikke mange, der ikke på et eller andet tidspunkt har været i forbindelse med Jørgen

Blomsterfloret delte midtergangen

De to salmer Den signede dag og Dejlig er jorden klang smukt i det store rum. Den musikalske overraskelse var Tobias – en ung fyr med tilknytning til familien, som alene med sin guitar og sin sangstemme fik en dejlig klang frem i rummet, der lettede lidt på den tunge stemning.

Før jordpåkastelsen sang og spillede han ”What a wonderful world” ” (Louis Armstrongs gamle glansnummer), som der blev nynnet med på af de fleste med præsten i spidsen og som en afslutning på højtideligheden sang, spillede og fløjtede han på det mest vidunderlige Kim Larsens ”Pianomand”. Jeg tror, at de fleste vil erindre den samhørighed, som han skabte blandt os alle.

Et mellemspil, som familien kan erindre i mange år var, da Jørgens datter Janni stillede sig op med præstens tilladelse og ville have lov til at invitere følget på Svanholm Park. Organisten spillede bare, videre indtil Janni med fagter fik ham stoppet. Nu er det så heller ikke så nemt for ham, da han sidder med ryggen til og følger med i et lille spejl.

Da hun havde gjort det, troede organisten, at nu var det tid og satte blæsebælgene i gang igen og nu skulle der masser af fagter fra Janni og den kvindelige præst til, før præstens mand stoppede orgelspillet, så Janni kunne introducere Tobias til hans ”Pianomand”.

Det gav smil i al tristessen, som vendte tilbage, da vi alle måtte vinke farvel, men Jørgen blev kørt bort ned af Enghavevej.

Følget

Familien siger farvel

Efter bisættelsen samledes det meste af det store følge på Svanholm Park, hvor Søren Nissen og Søren Henriksen bød velkommen. Af coronagrunde samledes ca. halvdelen – mest familie på første sal, hvor der var dækket op til kaffe, mens den mere cricketrelaterede del af følget sad eller stod udenfor i det gode vejr og kunne få kolde drikke.

En dag, hvor Jørgen fik en værdig afslutning på et liv, der kunne skrives bøger om.

s

Jønssons medtræner i mange år hvad angår landsholdet Peter Palle Klokker og Jørgen Holmen, som Jøsson overtalte til at blive formand for DCF i en svær periode

De var kommet fra nær og fjern.Tv. Niels Bindslev,nu KB, der i ti år spillede sammen i Aalborg med Per Pedersen, der var kommet fra Aalborg og som sidder med Iven Thomsen, tv. Ivan var kommet fra Herning. Th. Allan From og bagved fra AB Niels Torp, Birger Christensen og Bent Rossen, som sammen med Jønsson tog sig af Peter Hargreaves i hans sidste år og sørgede for Hargreaves bisættelse .

Familien på første sal med Lone Jønsson helt tv.

Finn Nistrup og Leif Hansen, holdkammerater med Jønsson i en årrække havde fundet sig et lille hjørne med deres ægteviede

Kort efter Jønssons død spillede Svanholm og Soranerne og Søren Henriksen tale kort om Jønsson og motivere et minuts stilhed