Gevinst i Køge tredje gang i træk

Tirsdag d. 17. januar 2017 kl. 16:09 af Henrik Pfaff

For tredje gang i træk vandt vores lilleputter Køges lilleputstævne. Det skete efter en udmærket finale, hvor Albertslund overraskende var modstander.

De to hold var nået så vidt efter at have vundet hver sin pulje. Vores 1. hold slog AB, Lund og Ishøj uden at være truet, mens 2. holdet tabte deres kampe til Husum, Køge og Albertslund, men gjorde det så godt, at Albertslund med sidstegærdet inde scorede det vindende points på næstsidste bold.

Albertslund var ubesejret i pulje 2 og havde et udmærket hold, der allerede efter kampens anden over stod med gode chancer for at snuppe pokalen fra os, da to af de spillere, der havde produceret flest points for os, var ude.

Så blev halvlegen reddet af to ubeskrevne blade i Ahmed Raza og Harris Raswan, der virkelig spillede omhyggeligt og løb sig til en masse points. De scorede begge maksimum points (25) og derefter kom Adyan Hussain, der ikke mistede sit gærde på noget tidspunkt af turneringen ind og han nåede samme antal points. Så trods den katastrofale start nåede vi mod udmærket kastning 114 points.


Makkerparret Haris Razwan og Ahmed Raza i sving.


Den score havde Albertlund ikke bredde til at passere og holdet var ude for 77 points. Også her imponerede Harris Raswan, hvis spinnere havde længde og retning.

Så Hamid Shah kunne i sin debut som lilleputtræner føje en vindertitel til CVet.



Lucky Aki får pokalen overrakt til evig ejendom af DCFs formand Umuar Butt

Vinderne Stående fra venstre: Ahmed Raza, Haris Razwan, Lucky Ali, Hamid Shah, træner, Adyan Hussain, Awais Baig, Sami Uallh Ahmed og Taemur Baig.

Vore to hold med lederne Sonnich Thacker og Hamid Shah