Jønsson er ikke mere - Ildsjælen, fighteren, vinderen og Mr. Cricket er gået bort.Fredag d. 7. august 2020 kl. 00:17 af Henrik Pfaff |
Det er med stor sorg vi i dag har fået den uundgåelige meddelelse om, at Jørgen Jønsson er sovet ind med sine nærmeste omkring sig. Svanholm er i sorg - ja vel nok alle dem som gennem Jørgens mere end 60 års virke i dansk cricket har mødt Jørgen eller som vi alle kender ham Jønsson eller bare Jøns, i en af hans utallige funktioner inden for dansk cricket. Jeg har kendt Jørgen i 56 år, det er nemt at huske, for min far var bedste ven med Jørgen allerede da jeg blev født. Min tidligste cricket erindring med Jørgen var, da han lokkede mig med til cricket som 10 årig. Det var som sådan ikke noget specielt, at han fangede mig ind. For netop det med at rekruttere unge til cricket, var Jørgens varemærke. Jørgen havde den unikke evne, at han kunne få os store børn til at føle vi var de vigtigste i hele verden, når han gav os sit nærvær. Den evne havde han til den sidste dag.Svanholm For Jørgen var Svanholm Cricketklub noget helt specielt. Han startede godt nok sin cricket karrierer i Frem Cricketklub. Men da Svanholm blev stiftet i 1956 var Jørgen med, og blev med sine organisatoriske evner, fighteregenskaber og ikke mindst vinderinstinkt, katalysatoren for at Svanholm ad åre udviklede sig fra den lille “grimme ælling” på Baunehøjbanerne til den “flotte Svane” på de forskellige baner i Brøndby. Jørgen stod selvfølgelig ikke for det hele. Men han havde sammen med bl.a. Søren Nissen en væsentlig andel i udviklingen til eliteklub. Som spiller var Jørgen blandt de bedste off-skruekastere i sin tid, og mente selv han burde have spillet mindst en landskamp for Danmark - som han yndede at sige, når vi fulgte spillet fra sidelinjen. Men Jørgens vel nok største asset var hans egenskaber som anfører, hvor hans taktiske evner var forud for hans tid. Det kombineret med et fighterhjerte og vinderinstinkt gjorde ham til en unik anfører. At Jørgen tillige var stærk til at skabe gode relationer og fællesskab kom klubben til gode. Og ikke sjældent blev en vundet kamp fejret hjemme i Espelunden hos Jørgen og Lone efter kampen. Jørgen kunne som få skabe interesse for cricket. Jeg og mange, mange andre unge i Brøndby blev fanget ind i cricketsportens univers. Ikke bare kunne han skaffe nye medlemmer, han trænede dem også. Jeg husker fra mine første år, at Jørgen var på rekrutteringstogt på skolerne i Brøndbyøster, og jeg startede sammen med 25-30 andre unge midt i 1970érne. Vi drenge forgudede alle Jørgen, og jeg ser stadigvæk for mig, når Jørgen kom cyklende ind på banen i Brøndbyøster - Frimærket - hvor en hord på 20-30 drenge løb ham i møde, og stillede ham alle mulige spørgsmål mens han cyklede hen over banen, med alle os løbende ved siden af ham. Og utroligt nok, så var det som om han så og hørte os alle. For ikke så længe siden talte jeg med Jørgen om netop de år. Jørgen huskede sjovt nok særligt en kamp. Det var da han rejste med hans nyrekrutterede lilleputter til Nykøbing Mors, hvor vi mødte de store og teknisk dygtige spillere fra Øen i Limfjorden. Nykøbing Mors scorede næsten 200 point og Svanholms lilleputter kunne kun mønstre sølle 13 point. Jørgen huskede - med et glimt i øjet - at han måtte love de små og skræmte lilleputter en is, hvis de gik til gærdet, så bange var de. Men typisk for Jørgen, så tog han kampen op og skabte ud af dette lilleputhold et kuld spillere, som 10 år senere dominerede dansk med bl.a. 10 danske mesterskaber i træk. Jeg var selv en af de lilleputter, som fik is den dag i Nykøbing Mors.  Fra Jønsson årelange karriere som anfører for Svanholm. Her bærer han drinks blandt andet til Gert Christensen, tv og Flemming Søegaard th  Jønsson og Leif Hansen. De spillede sammen på Svanholms første ungdomshold  Jønsson sammen med nogle af sine bedste cricketvenner Olav Bennike, KB og Folmer Christiansen, Herning  Jønsson sammen med Brøndbys borgmester Kjeld Rasmussen  Jønsson, Finn Nistrup (Svanholms keeper i en årrække) og Borgmester Kjeld Rasmussen  Jønsson sammen med sin samarbejdspartner vedr. landsholdet og gode ven Peter Palle Klokker Jørgen og Dansk Cricket Jørgen kunne og ville mere end Svanholm. Han var i en lang årrække involveret i forbundets elitearbejde. Det indbefattede både opgaver som ungdoms- og seniorlandstræner sammen med Peter Palle Klokker. Et makkerskab hvor de i fællesskab fik løftet dansk elitecricket til et niveau, som gav respekt og anerkendelse uden for landets grænser. Det var også Jørgen der fik involveret Jørgen Holmen i forbundsarbejdet. I første omgang som holdleder for landsholdet. Det skulle siden vise sig at være et scoop for Dansk Cricket, for Holmen fik smag for forbundsarbejdet og blev den nok mest betydelige formand i DCF i nyere historie. Jørgen var også i en årrække bestyrelsesmedlem Dansk Cricket Forbund, hvor han bl.a. var eliteansvarlig. Selv efter Jørgen var trådt ud af bestyrelsen, fortsatte han sit frivillige arbejde som forbundets presseansvarlig, noget som han havde gjort mere eller mindre de sidste 30 år, ved siden af de andre poster. Helt frem til sidste år havde Jørgen en fast klumme på cricket.dk, hvor weekendens kampe i elite- og 1. division blev refereret og kommenteret. Jørgen havde mange tillidsposter gennem årene, både i Svanholm og i forbundet. Det var derfor helt naturligt, at Jørgen blev udnævnt som æresmedlem i DCF i 2008, DIF’s ærestegn i 2010, ICC Centenary Medals i 2009, Hydro Texaco Legat i 1987 og Se og Hør’s Gunnar Nu Pris for frivillige ledere i 2005. Mr. Cricket og familien Jørgen fik efter sigende tilnavnet Mr. Cricket af en journalist, som i Jørgen mødte en ildsjæl, som vidste alt om cricket og elskede at tale om sporten. Jørgens viden om cricket kom ikke af sig selv - han tilbragte stort set alle weekender i sæsonen med at se cricket. De sidste mange år har Jørgen og jeg fulgt Svanholms 1. hold sammen. Det har været slående hvordan Jørgen til stadighed var engageret og hvordan hans engagement og interesse fortsat kunne fange spillerne i dag. Ligesom det var tydeligt, at alle der kom på banen havde en eller anden relation til Jørgen. De skulle i hvert fald lige forbi og veksle ord med Jørgen. Man kunne forledes til at tro, at cricket var hele Jørgens liv. Men når man kom tæt på Jørgen, så vidste man, at han var et familiemenneske. Og han yndede at fortælle om hvordan børn og børnebørn klarede sig. Lige som han og Lone satte stor pris på at finde nye spændende spisesteder eller rejse, gerne til Spanien. Dette var tydeligt noget, som Jørgen værdsatte højt. Det og ikke mindst fællesskabet med hans Lone... Jørgen var åben om, at han var blevet syg af leukæmi og hans tid var ved at være. For os der tæt på ham var det en stor glæde, at han fik mulighed for at holde sin 80 års fødselsdag i februar måned. Bedømt på fremmødet til fødselsdagsreceptionen og alle tilkendegivelserne, så er det tydeligt, at Jørgen har rørt og berørt mange på sin vej.  Jønsson nåede at fejre sin 80 års fødselsdag som han ønskede sig. Her er han på Svanholm Park og holder sin store tale Jeg besøgte Jørgen på Herlev hospital kort før han gik bort. Her fik vi som sædvanligt talt om vind og vejr og ikke mindst cricket. Jørgens sidste ord var, at han regnede med, at han skulle ud på banen dagen efter og se U17 spille mod Norge. Lone rømmede sig, hvorefter Jørgen supplerede... “...så i hvert fald i overmorgen...” Jørgen; Tak for dig og tak for alt det du har givet. Der bliver tomt uden dig og ingenting bliver det samme igen, men dit minde vil for altid være hos os. Jeg vil slutte med at citere 1. vers af Kim Larsens “Om lidt”: Om lidt bli'r her stille Om lidt er det forbi Fik du set det, du ville? Fik du hørt din melodi? Æret være dit minde På vegne af Svanholm Cricketklub Søren Henriksen |